PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Som eksempel på et udbud, hvor der var en glidende overgang mellem forbehold og alternative bud, kan nævnes
Klagenævnets kendelse af 14. september 1998 (Danmarks Statistik). I følge udbudsbetingelserne kunne tilbudsgiverne tage
forbehold over for de fleste elementer i et medsendt kontraktudkast. Ordregiveren havde samtidig gjort "kontraktvilkår" til et
tildelingskriterium. Nævnet udtalte, at da der ikke var fastsat mindstekrav vedrørende kontraktvilkårerne, var dette
tildelingskriterium så upræcist, at det ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Jf omtalen af
sagen ovenfor under alternative bud.
Der gælder ikke samme regler for adgangen til at tage forbehold og til at afgive alternative bud.
Udgangspunktet er således, at der ikke kan tages forbehold, med mindre udbudsmaterialet
udtrykkeligt giver lejlighed dertil.
Inden for bygge- og anlægsbranchen gælder der dog formentlig en sædvanebestemt adgang for tilbudsgivere til at tage de
standardforbehold, som udsendes af byggeriets organisationer, og som godkendes af Bolig- og Byministeriet. Sådanne
forbehold indeholder almindeligvis henvisninger til og præcisering af almindelig anerkendte principper og kutymer. Tilbud
med sådanne forbehold vil fortsat være sammenlignelige, da standardforbehold ikke hindrer ordregiveren i umiddelbart at
vurdere de indkomne tilbud og dermed tildele ordren, og er derfor ikke ukonditionsmæssige.
Heller ikke efter Licitationsloven anses sådanne forbehold for at være ukonditionsmæssige.
Også på andre områder gælder, at forbehold, der ikke medfører væsentlige ændringer i
konkurrencegrundlaget, kan accepteres af ordregiveren.[137] Efter EF-Domstolens praksis skal der
dog ikke meget til, før et tilbudsforbehold medfører "væsentlige" ændringer i udbudsmaterialet.
Storebæltssagen giver et eksempel på, at en ordregiver på grund af afvigelser burde have forkastet
tilbuddet som ukonditionsmæssigt.[138]
Et andet eksempel på den afvejning, der skal foretages, kan findes i Rådets og Kommissionens
fælleserklæring fra 1993 om forbud mod forhandlinger.[139] Det kan af erklæringen udledes, at et
forbehold ikke må angå "grundlæggende elementer i kontrakten, som ikke vil kunne ændres uden fare
for konkurrencefordrejning".
Forhandlingsforbuddet viser, at ved siden af kravet om, om konkurrencegrundlaget ikke ændres
"væsentligt", gælder den yderligere betingelse, at forbeholdet skal kunne prissættes af ordregiveren –
uden at de bydende spørges herom – og tilbuddenes værdi for ordregiveren må inden den endelige
vurdering af tilbuddene justeres med forbeholdenes pris.
Hvis et forbehold ikke kan prissættes, er der formodning for, at det ligger uden for udbuddets
forudsætninger, og tilbuddet må i så fald afvises.
I sagen Albertsen & Holm mod Københavns Belysningsvæsen (kendelse af 22. januar 1998) tog
nævnet stilling til konditionsmæssigheden af individuelle forbehold og standardforbehold.
Klageren, hvis bud var blevet afvist som ukonditionsmæssigt, havde udover en henvisning til BYGs standardforbehold (og
Dansk VVS standardforbehold) af november 1995 – i tilbuddet dels forudsat, at tilbudslistens priser var gældende for arbejde
inden for normal arbejdstid dels tilkendegivet at tilbuddet var beregnet i henhold til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af
10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder (fastpriscirkulæret). Klagenævnet fandt, at det utvivlsomt
fremgik af udbudsbetingelserne, at indklagede alene ville respektere standardforbehold, og at de to sidstnævnte forhold derfor
gjorde tilbuddet ukonditionsmæssigt.[140] Indklagede havde over for nævnet oplyst, at man accepterede standardforbehold,
fordi disse oftest frafaldes, hvorimod et tilbud, der antages med individuelle forbehold, kan føre til, at bygherren alene kan få
det fjernet mod økonomisk kompensation. Havde indklagede accepteret henvisningen til fastpriscirkulæret, ville perioden
med fast pris blive en anden og skæv i forhold til den periode, der efter udbuddet skulle være uden prisreguleringer.
Spørgsmålet om behandlingen af ikke-konditionsmæssige forbehold er ligeledes behandles ovenfor
punkt 2.1.3.2
63 of 371 06-10-01 17:48