PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Udbudsregler - EU's udbudsdirektiver, Vejledning http://www.ks.dk/publikationer/1999/udbudsdirektiv/ren.htm
Traktatens artikel 90 fastslår, at medlemsstaternes offentlige eller private virksomheder, der fungerer
på basis af en eneret tildelt af det offentlige, ikke må indføre eller opretholde foranstaltninger, der er i
strid med Traktatens bestemmelser, især diskriminationsforbudet i artikel 6 og konkurrence- og
statsstøttebestemmelserne i artikel 85-94.
Klagenævnet har i kendelse af 2 juli 1998 (Københavns Lufthavne) taget stilling til, om et indkøb var dækket af en
rammeaftale, der var indgået efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Efter rammeaftalerne var leverandørernes
erstatningsansvar begrænset og der gjaldt alene et pro-rata ansvar. I delaftalerne, som blev indgået under rammeaftalerne, var
ansvaret ubegrænset og der gjaldt et solidarisk ansvar. Nævnet fandt, at der var tale om så væsentlige ændringer i forhold til
rammeaftalerne, at delaftalerne ikke kunne indgås på grundlag af rammeaftalerne.[55]
4.3.3 Rammeaftaler efter de tre direktiver for den offentlige sektor
4.3.3.1. Som nævnt indeholder ingen af de tre "klassiske" direktiver udtrykkelige bestemmelser, som
tillægger udbud af en rammeaftale den retsvirkning, at særskilt udbud af konkrete leverancer inden for
rammen kan undlades.
Direktiverne har imidlertid bestemmelser om optionsret, der har en vis lighed med rammeaftaler [56] .
I forbindelse med vedtagelsen af det nugældende indkøbsdirektiv den 14. juni 1993 tilkendegav Kommissionen i en erklæring
til Rådets mødeprotokol, at den ville undersøge anvendelsen af bestemmelserne om rammeaftaler i
Forsyningsvirksomhedsdirektivet for at fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at indsætte tilsvarende bestemmelser i
direktiverne om offentlige kontrakter, og i givet fald at fremlægge forslag herom, såfremt den indhøstede erfaring måtte tilsige
det. Som nævnt i punkt 4.3.1. om Meddelelsen af 11. marts 1998 er Kommissionen nu ved at indfri dette løfte.
I det følgende skal forsøges en beskrivelse af retstilstanden i dag.
EF-Domstolen har i sag C-79/94 (Kommissionen mod Grækenland) afgjort, at en rammeaftale, som en græsk myndighed
havde indgået om eksklusive leverancer (af gazebind o.l.) på vilkår fastsat i aftalen for en periode på 3 år med mulighed for
forlængelse i 2 år, skaber en enhed af de forskellige konkrete indkøb, den dækker, og derfor skal udbydes efter
Vareindkøbsdirektivet, hvis den samlede værdi af aftalen overstiger direktivets tærskelværdi (selv om værdien af de enkelte
leverancer, som aftalen dækker, er mindre end tærskelværdien).
Dommen slår fast, at en sådan konstruktion er at betragte som en "normal" gensidigt bebyrdende offentlig indkøbsaftale.
I sagen var der tale om, at indkøberne var forpligtet til at anvende rammeaftalen til dækning af de behov, der opstod. Den
frigørende virkning af udbud af en rammeaftale kan dog formentlig også opnås, selv om indkøbere står frit over for at
anvende rammeaftalen, jf. nedenfor om Kommissionens godkendelse af Statens og Kommunernes Indkøbsservice.
4.3.3.2. Kommissionen afgav i 1994 en udtalelse i anledning af en sammenslutning af den tidligere
statslige og den tidligere kommunale indkøbsorganisation i Danmark (SKI).
Den fusionerede statslig-/kommunale indkøbsorganisation (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S) er organiseret
som et 100 pct. offentligt ejet aktieselskab, hvis ejere er staten med 55 pct. og sammenslutningen af kommuner
(Kommunernes Landsforening) med 45 pct. Selskabet har status som en ordregivende myndighed i direktivernes forstand og
kan kun betjene den offentlige sektor. Selskabet udbyder "rammeaftaler" i EU og tilbyder offentlige institutioner – gennem
tegning af et abonnement – at købe ind via disse aftaler, hvorved de kan undgå at skulle udbyde det pågældende indkøb
særskilt. Det er frivilligt for de offentlige institutioner, om de vil benytte disse aftaler. Der indgås typisk flere parallelle aftaler
på det samme område, bl.a. for at sikre en vis geografisk spredning af leverandørerne. Aftalerne indeholder principielt alle
nødvendige bindende leveringsbetingelser, herunder prisstruktur og sortiment.
Kommissionen udtalte, at etableringen af SKI ikke giver anledning til bemærkninger i forhold til
EU-reglerne om offentlige kontrakter. Kommissionen lagde bl. a. vægt på, at de pågældende
"rammeaftaler" på bindende og gensidigt bebyrdende vis fastsætter de væsentligste aftalevilkår og
derfor i realiteten har karakter af "normale" udbudspligtige indkøbsaftaler ("rammekontrakter"). Det
var endvidere en forudsætning, at de offentlige institutioner, hvis de indgår aftaler "uden om" disse
"rammeaftaler" eller aftaler om indkøb af produkter, der omfattes af disse aftaler, men på andre vilkår
end de heri fastsatte, skal foretage selvstændigt udbud. Det var endelig en forudsætning, at
"rammeaftalerne" anvendes på en måde, der ikke er i strid med Traktatens almindelige regler.
33 of 371 06-10-01 17:48