PUBLIC PROCUREMENT - Lexnet

Konkurrencestyrelsen - Ordregivernes situation https://www.ks.dk/publikationer/udbud/1997/rgudland/077/?print=1
Ordregivernes situation
Konkurrencestyrelsen:
Danske virksomheders muligheder ved offentlige EU-udbud i udlandet
7. Ordregivernes situation
Som nævnt i kapitel 2 er de ordregivende myndigheder de institutioner, som på udbyderside er underkastet udbudsreglerne.
De er i denne sammenhæng de offentlige myndigheder, dvs. staten, regionale og lokale myndigheder samt de såkaldte
"offentligretlige organer". Private virksomheder kan også optræde som ordregivere i denne forstand, nemlig hvis de indgår
kontrakter, hvortil det offentlige (inkl. EU) har ydet et tilskud på mere end 50 pct. af den samlede kontraktsum.
I forbindelse med denne undersøgelse er der foretaget en række interviews med ordregivere, først og fremmest inden for det
kerneområde som består af statslige, regionale og kommunale myndigheder. Interviewene er ikke tilstræbt at udgøre et
repræsentativt udsnit af alle udbydere på de relevante markeder for danske virksomheder. Sigtet har derimod været at
indsamle oplysninger fra en række centrale ordregivere med henblik på at få synspunkter direkte fra folk, som i det daglige er
beskæftiget med udbudsopgaver, som støtte for undersøgelsens øvrige vurderinger af det offentlige indkøbsmarked. Med
hensyn til det repræsentative skal yderligere bemærkes, at de interviewede ordregivere i høj grad har været fra større
organisationer med en betydelig erfaring i offentlige indkøb.
De interviewede myndigheder er:
Indenrigsministeriets indkøbsafdeling (Beschaffungsamt des Bundesministerium des Innern) (Tyskland)
Zwolle vandforsyning (Zwolle Water Supply Company) (Holland)
Nederlandenes indkøbscentrum (Nederlands Inkoopcentrum) (Holland)
Nordrhein-Westfalens indenrigsministerium (Innenministerium des Landes Nordrhein-Westfalen) (Tyskland)
Barcelona by (Ajuntament de Barcelona) (Spanien)
Regionen Catalonien (Generalitat de Catalunya) (Spanien)
Stockholms Läns indkøbsafdeling (Sverige)
Det statslige vejvæsen (Vägverket) (Sverige)
Stockholm bys indkøbsafdeling (Sverige)
Hackney kommune (London Borough of Hackney) (UK)
Indenrigsministeriets indkøbsafdeling (Home Office Procurement Unit) (UK)
Finansministeriets centrale indkøbsafdeling (HM Treasury Central Unit of Procurement) (UK)
Indenrigsministeriets centrale logistikadministration (Ministère de l'Interieur, Service de la Logistique de
l'Administration) (Frankrig)
Ministeriet for Forsyninger, Bolig og Transport (Ministère de l'Equipment, du Logement et des Transports, Direction des
Affaires Economiques et Internationales) (Frankrig)
Paris By (Maire de Paris, Direction de la Logistiques, des Telecommunications et de l'Information, Bureau des Achats)
(Frankrig)
Rådet for Den Europæiske Union
Europa-Kommissionen (DG IX)
Europa-Parlamentet har ikke ønsket at deltage i interview-undersøgelsen.
Disse myndigheder beskæftiger sig med stort set alle former for udbud, herunder bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af
såvel varer som tjenesteydelser. Myndighederne har alle en betydelig aktivitet på området og indgår et stort antal kontrakter.
En organisation som Beschaffungsamt des Bundesministerium des Innern har 80 ansatte til at tage sig af offentlige indkøb,
mens f.eks. Stockholms Län har 15 medarbejdere centralt og 50 indkøbere decentralt (f.eks. på sygehuse). Det har været
karakteristisk, at de fleste organisationer har mange små udbudsforretninger, hvoraf en del ligger under EU-direktivernes
tærskelværdier og derfor formelt set ikke skal følge direktivernes regler. Desuden findes der i en række tilfælde centrale
indkøbsorganisationer, der på basis af et antal udvalgte leverandørers produkter laver kataloger, som de tilsluttede offentlige
myndigheder kan bruge til deres indkøb. Det gælder således flere steder, at der købes ind til uspecificerede behov, hvorefter
andre offentlige myndigheder kan bestille fra den pågældende indkøbsorganisations katalog uden at skulle foretage et
offentligt udbud.
Ordregiverne bruger alle de formelle annonceringsregler med offentliggørelse i EF-Tidende (i hvert fald hvis tilbuddet ligger
over tærskelværdierne). Desuden anvendes af og til lokale aviser eller specialtidsskrifter for licitationer. Kun i enkelte tilfælde
siger myndighederne, at de har direkte, personlige kontakter med leverandører i forbindelse med annonceringen af
udbuddene. En britisk undersøgelse, baseret på oplysninger fra 1994, viste, at langt de fleste af ordregiverne brugte
EF-Tidende, mens andre populære medier var de nationale aviser og fagpressen. Kun få brugte aviser i andre EU-lande.
Derimod ville mange ordregivere gerne have den direkte, personlige kontakt med leverandørerne, og de brugte derfor denne
direkte kontaktmetode som middel til at få de leverandører, de gerne ville have til at afgive et tilbud. Europa-Kommissionen
bruger i forbindelse med sine udbud udelukkende EF-Tidende, mens f.eks. EUs Ministerråd også bruger andre medier, og i
tilfælde, hvor indkøbene ligger under tærskelværdierne, bruger man slet ikke EF-Tidende.
7.1 Ordregivernes vurdering af reglernes effekt
Ordregiverne finder ikke generelt, at der er sket revolutioner i forbindelse med indførelse af EU-direktiverne om udbud. Der
kan spores en svag tendens til, at der modtages et større og bredere tilbud af produkter, men da flere af de interviewede
ordregivere også tidligere har benyttet sig af internationale leverancer, er forskellene måske ikke så store.
En britisk undersøgelse, der bygger på tal fra 1994, kan konstatere, at der allerede på det tidspunkt var en tendens til, at
1 of 7 14/03/2005 17:24