hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

søge sig privat i Flensborg. “Hvad redaktør Christiansen selv angår, gav
han mig under samtalen indtryk af en lidt tør nøgternhed, der i nogen
grad står i modsætning til det lyriske og følelsesbetonede præg, der ofte
kendetegner hans artikler”, fandt Poulsen, “men til gengæld en udpræget
vederhæftig natur, der i personligt samvær har en vis angst for at blotte
sine følelser, og som ikke ønsker at sige mere, end han agter at vedstå, en
mand, som meget godt tåler modsigelse selv i sager, der er alvorlige for
ham (...). Jeg tror at turde resumere indholdet af samtalerne derhen: At
han viser forståelse for de synspunkter, der gøres gældende fra Udenrigsministeriets
side, og at han også er rede til at arbejde i kontakt med disse
synspunkter, så vidt og så snart det er taktisk muligt, samt endelig, at han
har sat pris på den føling, han gennem disse samtaler har fået med Udenrigsministeriet”.
Også Neergaard­Møller mente, at samtalen, der havde
gjort indtryk på Christiansen, havde været til “overordentlig gavn”, og
han erklærede sig helt enig i Poulsens karakteristik: “Han er en begavet
og velunderrettet mand, noget indesluttet, til en vis grad mistænksom,
men der er ikke så langt til hans fortrolighed; en vis livsglæde, tilbøjelighed
til at hengive sig i naturbegejstring og også i ‘et godt lag’, en urokkelig
trofasthed og hæderlighed er fremtrædende træk i hans karakter”. 23
Hermed var skabt en uformel kontakt imellem de flensborgske redaktioner
og det danske udenrigsministerium. Men hverken Flensborg Avis
eller Der Schleswiger var endnu mønsteraviser, set fra Udenrigsministeriets
synspunkt. Flere gange i de følgende år, mens den indrepolitiske situation
i Tyskland tilspidsede sig, tog man i den danske udenrigstjeneste
direkte kontakt til de danske aviser i Flensborg og bebrejdede dem på en
til tider højst udiplomatisk måde forseelser i behandlingen af det tyske
indenrigspolitiske stof.
4.3. nazismens fremmarch. Der Schleswiger og Flensborg Avis under
udenrigsministeriel behandling omkring 1930
I Jacob Kronikas tid som redaktør gik Der Schleswiger for at være temmeligt
yderligtgående venstreorienteret­pacifistisk og stærkt kritisk over for
tysk­nationale og nationalsocialister. Op til rigsdagsvalget i september
1930 greb Kronika temmelig direkte ind i valget imod nazisterne ved at
aftrykke krigeriske, uforskammede eller tåbelige passager af deres skrifter
og taler gennem tiderne. 24 Den 31. august 1930 citeredes med afsky og
forargelse en nazistisk taler, der havde sammenlignet Hitler med Kristus.
Dette var både uhørt og blasfemisk, fandt Kronika. M.h.t. racetanken citerede
Der Schleswiger den 2. september 1930 fra partiavisen Ostdeutscher
Beobachter, hvori en “racebeskytter” ville have slået børn i Rhinlandet
ihjel, for så vidt de da under den allierede besættelse i 1923 var avlet på
tyske kvinder af negre, orientalere, forasiater eller hamiter – og kvinderne
skulle tvangssteriliseres. Kun børn, avlet af engelske – altså “germanske” –
besættelsestropper i området, måtte lades i live, mente altså indsenderen
til Ostdeutscher Beobachter. Når Der Schleswiger bragte dén slags – lige op
til valget – var det helt klart for at afskrække folk fra at stemme national­
98