hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

forinden måtte have en officiel dansk attest på, at han ikke plejede nogen
militære forbindelser til Danmark, at han ikke havde ydet militærtjeneste
i Danmark og at han ingen militære forpligtelser havde over for Danmark.
Man foreslog Kronika, at han eventuelt kunne få en sådan udstedt
på det danske gesandtskab i Berlin. Kronika skulle med andre ord bede
det danske gesandtskab om officielt at attestere, at han ikke var spion eller
lignende. Det forslag kan næppe have været særligt gennem tænkt.
Kronika grublede over sagen – det var for øvrigt i de samme dage, som
han førte de komplicerede Schleswiger-forhandlinger, så han havde rigeligt
at se til.
Den 30. august 1937 skrev han tilbage til Wehrmeldeamt Berlin­Tiergarten:
“Efter at jeg har funderet over sagen et par dage, er det gået op
for mig, at De – helt sikkert ikke bevidst og med vilje – har foreslået en
fremgangsmåde, som helt umuligt lader sig gennemføre”. Ikke for sin
egen skyld, men derimod “for om muligt at forebygge vidtgående politiske
konsekvenser”, foreslog Kronika, at man skulle glemme, at samtalen
havde fundet sted. For hvad ville der for eksempel ske, hvis de tjekkiske
militære myndigheder forlangte af en loyal tjekkisk statsborger, der også
var tysk Volksbürger – altså en Sudetertysker – at han skulle lade en officiel
tysk Stelle bekræfte, at han ikke plejede militære forbindelser af nogen art
til Tyskland?
“Hvis De ville fastholde det krav, De stillede mig, så ville der foreligge et tilfælde,
der ville udgøre noget ganske nyt i det store kompleks af europæiske mindretalsspørgsmål.
Jeg er officiel repræsentant for et europæisk mindretal. Jeg er kendt i
denne egenskab hos de tyske myndigheder i Berlin. Jeg står som mindretalstalsmand
og journalist midt i det offentlige liv. Når jeg derfor over for Dem så udførligt
redegør for denne sag og foreslår Dem at genoverveje den af Dem foreslåede
fremgangsmåde, så sker det i store befolkningsdeles interesse, der står i samme
situation som jeg.
Jeg har aldrig været andet end en loyal tysk statsborger. Nationale mindretals
rettigheder er udtrykkeligt og officielt anerkendt i Tyskland. Hvis det hører til en
tysk statsborgers rettigheder at få udleveret et Wehrpass, så må denne rettighed
naturligvis også tilkomme medlemmer af de nationale mindretal i Tyskland, uden
at der over for denne personkreds stilles særlige krav, der ikke kan opfyldes. Thi
– og dermed kommer jeg til yderligere et punkt af allerstørste vigtighed – det er
slet ikke passende [“angängig”], at en statsborger i det ene land skal gå til de officielle
myndigheder i et andet land for at lade sig udfærdige officielle attester
(oven i købet af negativt indhold).
Naturligvis har jeg, eftersom jeg altid har bestræbt mig på i enhver henseende
at være en loyal borger i det tyske rige, på intet tidspunkt i mit liv haft nogen som
helst forbindelser til den danske værnemagt. Jeg er naturligvis heller ikke værnepligtig
i Danmark. Jeg har kun ydet militærtjeneste i det land, i hvilket jeg er
borger (Tyskland)”.
Kronika bad afslutningsvis om, at brevet måtte blive forstået i samme
ånd, som det var skrevet. 24
Kronika fik aldrig noget skriftligt svar på sit brev. Men en ordonnans
711