hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

mindste og mest uskyldige bemærkninger!” 173 Selv de allermest uskyldige
skriftlige bemærkninger kunne medføre ubehageligheder. Da Kronika i
et brev den 8. oktober 1941 til Mejeriselskabet Danmark, der leverede ham
– og mange andre korrespondenter i Berlin – danske fødevarer, bad om,
at tilsendte skinker helst ikke måtte veje over fem kilo, blev han indkaldt
til forhør hos Gestapo i Berlin. Man havde opfattet hans begrundelse – at
vejede skinken over fem kilo, så voldte det vanskeligheder at få den udleveret
– som kritik af de tyske myndigheder. Forhøret, der fandt sted den
10. februar 1942, opklarede dog misforståelsen. 174 Men meget skulle der
altså ikke til!
Derfor formentlig også Kronika lidt spidse tone, da Aarhuus Stiftstidende
den 30. marts 1942 beklagede sig over hans “omstændelige og ordrige”
telegrammer, der indeholdt “for få faktiske oplysninger”. Kronika
måtte gøre opmærksom på, at “det, som De kalder ‘ordrigdom’ i mine
telegrammer, er i reglen det eneste middel for at få sagt ad indirekte vej,
hvad der overhovedet ikke kan røres ad direkte”. 175 Aarhuus Stiftstidendes
udenrigspolitiske medarbejder, Georg Andrésen, berettede efter befrielse
i 1945 om, hvordan Jacob Kronikas korrespondancer fra Berlin under besættelsen
“gang på gang fremkaldte protester fra læserne, der ikke kunne
gennemskue hans unægtelig tyskprægede, men alligevel for den forstandige
læser fine ironi i skildringerne fra datidens Berlin. Mange troede virkelig
for alvor, at denne udmærkede danske mand var tyskvenlig”. Andrésen
giver et eksempel på en Kronika-korrespondance fra slutningen
af september 1943: “... at den mest virkelige værdi indenfor et kampafsnit først
gør sig fuldt gældende, når der, således som i øjeblikket på østfronten, ikke mere
er tale om fremadgående bevægelser, men tvært imod om operative forholdsregler
i modsat retning”. Som Andrésen skriver: “Den tyske strategi gengivet
på en prik”. 176 Som det er fremgået, var det dog ikke blot de århusianske
læsere, men også lejlighedsvis redaktionen, der havde vanskeligt ved at
læse mellem linjerne.
Den tyske besættelse af Danmark fik umiddelbare følger for Kronika,
der kunne reagere principfast indtil det teatralske. Han nedlagde den 30.
april 1940 sin post som kasserer for Berlins udenlandske presseforening –
som en personlig konsekvens af, at Danmark ikke længere kunne regnes
som et frit land. Dette ville forhåbentlig ikke “influere negativt” på hans
forhandlingsmuligheder over for Propagandaministeriet og Auswärtiges
Amt, noterede han i sin dagbog den 14. maj 1940. Sandsynligheden herfor
var dog meget stor, så nedlæggelsen af posten kan næppe have været
særlig velovervejet. Beslutningen har formentlig skyldtes moralske anfægtelser.
Muligvis kan handlingen ses som indledningen til at brænde
broer bag sig, for han begyndte efter alt at dømme atter at spekulere på at
emigrere til Stockholm. 177
Kronika, der var født i Broager, havde igennem længere tid desuden
syslet med tanken om at blive dansk statsborger. Det forekom jævnligt, at
embedsmænd i de tyske stats- og partiinstitutioner i samtaler med Kronika
betonede, at han var “rigstysker”, hvad der pålagde ham særlige plig-
899