hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

at den en tid lang havde kunnet forblænde både Kronika selv og andre
brave mænd. 39
Ernst Christiansen kendte ganske vist ikke nogen tyske nationalsocialister
personligt, men han kendte et par danske. Det ledende medlem
af Grænseforeningen, overretssagfører Knud Dahl, havde over for ham
blandt andet introduceret den danske nazist Ejnar Vaaben. 40 Ejnar Vaaben
var muligvis den første danske nazist overhovedet. Han havde personligt
overværet ølstuekuppet i München i 1923 og havde selv i 1927 stiftet et
dansk nationalsocialistisk parti – eller snarere studiekreds –, DNSP, men
vedblev at være en outsider i forhold til de forskellige danske nazi-partier,
stærkt optaget som han var af den teoretiske nationalsocialisme. Også
tidligere vandrelærer i Sydslesvig M.P. Ejerslev, der vedblev at være en
stor ven af det danske mindretal, hørte hjemme i Ejnar Vaabens parti og
korresponderede livligt med Jacob Kronika, men ikke med Ernst Christiansen.
Derimod var der praktisk taget ingen forbindelse mellem Flensborg
Avis og Frits Clausens danske nazister i DNSAP, selvom dette skulle synes
mere nærliggende, alene af den grund at Jacob Kronika havde gået i
skole med Frits Clausen. 41
Ejnar Vaaben optrådte første gang i Flensborg Avis den 4. oktober 1930,
da man gengav en lille notits fra Berlingske Tidende, hvori Vaaben citeredes
for at stå i god forbindelse til tyske nationalsocialister, som ønskede
at stå i et godt forhold til Danmark og Norden og som ikke ville presse
nogen løsning af det nordslesvigske spørgsmål igennem. Det var rigtigt
nok, for Vaaben kendte flere endog særdeles højtstående tyske nazister
personligt, herunder Reichsführer-SS Heinrich Himmler og Alfred Rosenberg.
Jacob Kronika traf som nævnt i sommeren 1932 sammen med Ejnar
Vaaben i Berlin, hvor denne var behjælpelig med at skaffe ham adgang til
sine højtstående kontakter – der alle udtalte sig beroligende om nationalsocialisternes
syn på den dansk-tyske grænse. 42 Ejnar Vaaben var tilsyneladende
en mand, som det kunne være nyttigt at kende. Han lod endda i
breve skinne igennem, at den “berlinske linje” i grænsespørgsmålet var
“made in Denmark unter uns gesagt” – altså en direkte følge af hans personlige
oplysningsarbejde blandt hans venner i toppen af NSDAP. 43 Ejnar
Vaaben var glødende dansk patriot – omend noget eksalteret; han var
en indædt forsvarer af den dansk-tyske grænse – og han nærede forestillinger
om, at den danske del af et kommende Storgermanien ville have sin
sydgrænse ved Ejderen. Han troede fuldt og fast på, at Hitler ville give
Danmark Sydslesvig tilbage – dog formentlig først, når Danmark havde
fået en “national” regering. Ejnar Vaaben fik trykt sin første kronik i
Flensborg Avis den 26. oktober 1932, muligvis efter at være blevet introduceret
til bladet af enten historikeren, magister Poul Læssøe-Müller, eller
historikeren, professor Knud Fabricius, begge solide støtter for det danske
mindretal i Sydslesvig. Kronikken handlede om “Gobineau som forløber
for den Nordiske Bevægelse og Nationalsocialismen”.
Ernst Christiansen lod den trykke med det forbehold, at han dermed ikke
forpligtede Flensborg Avis på at trykke flere nationalsocialistiske kronikker.
Ejnar Vaaben blev alligevel himmelhenrykt; i et brev den 2. november
269