hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

pege en revisor og helst også selv se på tingene dernede. “Mere var der
vel ikke at nå”, vurderede Ernst Christiansen.
Der manglede imidlertid fortsat 15.000 kroner i det nye finansår, idet
7.500 kroner af lotterimidlerne på forhånd var anvendt til at stoppe hullet
i januarkvartalet. Der ville således mangle 2 x 7.500 kroner i 1936, og
så vidt Ernst Christiansen kunne se, kunne bladet “aldeles ikke undvære
dem”, hvorfor han bad Christmas Møller hjælpe til med at tilvejebringe
dem. 113 Til Hans Jefsen Christensen skrev Ernst Christiansen samme dag
et varmt takkebrev “for det læs, De drager i denne sag” – og bad samtidig
om de supplerende 11.000 kroner snarest. 114
J.P. Nielsens kritik havde trods alt gjort indtryk. Til Kronika skrev
Ernst Christiansen den 22. marts 1936:
“Jeg ved ikke, om du har fået noget at vide om, under hvor fortvivlede økonomiske
forhold vi har kørt i de sidste par måneder, idet midlerne til valutaudligning
dels slap op og der dels intet var bevilget for det nye finansår. J.P. Nielsen gik
fuldkommen imod. I mandags var jeg så til et møde i kulturudvalget. J.P. Nielsen
rykkede frem imod avisen og afviste al støtte. Han talte om, at bladet var nazistisk
og at det skadede Nordslesvig og Danmark, han var i særlig grad ude efter
din nazist-begejstring, som han endog fandt udpræget i dine Oxford-beretninger.
Naturligvis blev han imødegået, og det endte med, at udbetalingerne foreløbig
går videre, men at der er bebudet både økonomisk revision og truet med politisk
overtilsyn. Dette er i korthed et billede af, hvor vanskelig avisens stilling er. Du
har nok denne in mente og viser den fornødne varsomhed til begge sider. Kommer
du i sommer til Iller [Kronika holdt ofte sommerferie i Broager, hvorfra han stammede,
forf.], så burde du måske opsøge J.P. Nielsen ved Dynt Strand. Hvem ved,
om du ved dit elskværdige væsen ikke kunne udløse en hel del spænding”. 115
Jacob Kronika sørgede for, at afskrifter af dette brev via gesandtskabet i
Berlin nåede til det danske udenrigsministeriums kundskab. 116 Her forventede
han formentlig opbakning. Over for nazisten Ejnar Vaaben brugte
Kronika J.P. Nielsens trusler som undskyldning for at optræde “reserveret”
og som årsag til, at han ikke kunne fremme dennes skriverier eller
selv bidrage til Vaabens tidsskrifter. 117
Dybest set forstod hverken Jacob Kronika eller Ernst Christiansen, at
deres evindelige skriverier om et “klasseløst folkefællesskab”, hvor arbejderne
– glade og kristne – udfyldte deres plads, måtte være en socialdemokrat
som J.P. Nielsen inderligt imod. Socialdemokraterne havde deres
egen vision for det danske fællesskab. Den så ganske anderledes ud – og
med 46% af stemmerne ved det seneste folketingsvalg var den rykket
snublende nær. Samtidig var J.P. Nielsen inderligt imod enhver tale om
eller arbejde på grænserevision fra dansk side. Han betragtede det som
landsskadelig chauvinisme, når der taltes om Sydslesvig som “dansk
fremtidsland” og når der byggedes skoler i Ejdersted til et efter hans mening
“kunstigt opdyrket” dansk mindretal. Man burde koncentrere det
danske arbejde om forsvaret af Nordslesvig – og støtte det danske mindretal
i Flensborg og egnene umiddelbart syd for grænsen. Her var et
sammenhængende dansk mindretal, der kunne fungere som modvægt.
Længere mod syd var det ikke andet en “snurrepiberier”. 118
472