hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

dansk ungdom og de danske forposter ville være “mere end iagttagere”
ved C.P.O. Christiansens overtagelse. “De anser Christiansen for en banebryder,
de skylder ham tak, og de vil gerne yde ham al den virksomme
støtte, som de evner”. Med et enkelt forbehold, der muligvis skyldtes, at
C.P.O. Christiansen havde taget Norges parti under den dansk-norske
strid om Østgrønland i 1932 86 , skrev Ernst Christiansen, at C.P.O. Christiansen...
“...i en dansk folkehøjskole-verden, som i 1920 langt overvejende mente, at nu var
kampen om Sønderjylland afsluttet, har indtaget det særstandpunkt at forstå de
sydlige danske og blive deres kammerat og talsmand og har forstået det, som vi
mente at fornemme, at en tusindårig styrkeprøve ikke afsluttes ved, at der drages
en ny grænselinje i marken. (...) I hvor høj grad også selve den danske folkehøjskoles
fremtid er sammenknyttet med, at den helt og fuldt tager den sønderjyske
sag op i genfødt liv, er dog først begyndt at dæmre for de fleste. Men [C.P.O.]
Christiansen har været en af banebryderne, og det er gået, som det går i det danske
forår. Længe kan vinteren synes overmægtig over for de fattige første vårtegn,
men deres tal og styrke øges, og så kommer efterhånden de første overraskelser,
den første anelse om, at gennembruddet er undervejs”.
Det, der skulle genrejse og vække danskerne – og bringe Højskolerne ud
af det øjeblikkelige dødvande –, var altså – ligesom i Folkehøjskolernes
storhedstid i 1880’erne og 1890’erne – den nationale sag i Sønderjylland.
Opgaven var den samme i 1930’erne – og det var løsningen også.
På Askov var det som nævnt C.P.O. Christiansen, der under medvirken
af Jørgen Bukdahl, Holger Kjær – og senere Poul Engberg – forsøgte
at forny Grundtvigs universalhistoriske anskuelser ud fra samtidens nye
verdenshistoriske udfordringer og med respekt for tidens åndsvidenskab.
Dette førte til det nynordiske syn, som allerede tidligere er blevet præsenteret
og som stod i skarp modsætning til både den traditionelle skandinavisme
og det tysk-nordiske syn. Inspirationen til denne fornyelse kom
blandt andet ved læsning af Ernst Christiansens tanker i Flensborg Avis.
C.P.O. Christiansen skrev den 6. september 1933 til Ernst Christiansen og
takkede for “alt, hvad De drager frem fra Tyskland. Aldrig har jeg mødt
et blad, der så stærkt har udtrykt og så godt har udtrykt hvad jeg længes
efter at møde. Jeg er fuld af beundring for Deres sikre hånd og takt.
(...) De gør dansk og slesvigsk broarbejde om nogen gør det og har gjort
det”. 87
Da C.P.O. Christiansen i 1934 overtog Grundtvigs Højskole i Hillerød
og gav den tilnavnet “dansk-nordisk” højskole, så vedkendte han sig den
direkte inspiration hertil fra Ernst Christiansen: “De ved, redaktør Christiansen,
at det er Dem der har døbt vor skole dansk-nordisk – overskriften
over en artikel i Flensborg Avis i 1934”. 88 C.P.O. Christiansens vision for
skolen var, at den ville “blive en skole i samme ånd som den, der råder i
Flensborg Avis og dens ungdomssider. Jeg ville gerne, at et sådant livssyn,
som mere og mere har afklaret sig for mig især i 1930’erne, skal blive rådende
på en skole til” [altså ud over Askov, forf.], skrev han til Ernst Christiansen
i maj 1934 “med tak for al den hjælp, jeg gennem Flensborg Avis
282