hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

men at vi ikke selv alt for stærkt skal understrege dette. lad hellere nordmændene
og svenskerne sige det, for når vi selv gør det, kommer der jo
af og til en norsk kontraudtalelse, som så er sikker på at blive udnyttet fra
tysk side”. Alnor-affæren havde tilsyneladende gjort indtryk på P. Munch:
til forskel fra tidligere pressemøder talte Munch i 1936 og 1937 ikke længere
“i al vaghed om forholdet til tyskland, men udtrykte sig i vendinger,
der lod forstå, at Danmarks selvstændighed reelt kunne blive truet”. 96 Men
P. Munch havde dog med sin direkte henvendelse til det tyske gesandtskab
på diskret vis sat en redningsaktion for Ernst Christiansen i gang. Det
var derfor vigtigt for ham, at den danske presse ikke ved nok så velmente
kampagner til fordel for den flensborgske redaktør væltede hele aktionen
over ende. For endnu var intet afgjort – og fra slesvig-holstensk side blev
der fortsat arbejdet ihærdigt i modsat retning.
11.11. Afgørelsen i æres-retssagen – januar-februar 1937
i mellemtiden var også Jacob Kronika blevet genstand for personlige angreb.
redaktør Herbert Puhlmann, Schleswig-Holsteinische Landeszeitung,
havde midt i januar 1937 forklaret Kronika, at der ganske vist var megen
uenighed i den slesvig-holstenske lejr, men i synet på Kronika var der
åbenbart enighed; slesvig-holstenerne gjorde i hvert fald ”alt muligt for
at sværte” ham i berlin – kaldte ham bl.a. „der zweite H.P. Hanssen –
aber noch gerissener!!“ Endnu havde Kronika dog efter alt at dømme sine
forbindelsers tillid, skrev han til Ernst Christiansen den 25. januar 1937.
Kronika havde bl.a. forsøgt at gøre sin indflydelse gældende ved overfor
rosenbergs „nordiske referent“ at holde et længere foredrag om Sønderjylland,
“specielt Flensborg Avis og ‘Front og bro’-løsenet”. 97
Ernst Christiansen var i sagens natur meget interesseret i at blive holdt
grundigt orienteret om, hvad Kronika måtte opsnappe om den slesvigholstenske
front nord for Elben – og navnlig om berlins stilling dertil.
Han gik ud fra, at slesvig-holstenerne ikke ville vove sig for langt frem,
“uden i hvert fald at regne med stiltiende accept i berlin. (...) Det er en
oplevelse mere, at jeg skal æreskændes i et skrift som Schleswig und Versailles
og ikke engang tør tillade mig frit at sige min mening herom. Men i
en så alvorlig tid må det ene bæres med det andet. løsenet Front og Bro er
for mit vedkommende ikke spilfægterier, heller ikke opportunisme, men
en orientering, der i årenes løb stadig er blevet klarere og fastere. Det skal
fastholdes, ligegyldigt hvad grænsetyske kredse finder på”, skrev Ernst
Christiansen til Jacob Kronika den 27. januar 1937. 98
Herbert Puhlmann havde også været på det danske gesandtskab i berlin,
hvor man den 18. januar 1937 sendte en rapport hjem: Der var slesvig-holstenske
kræfter i gang for at få Kronika fjernet som korrespondent,
indberettede Herluf Zahle. Det drejede sig “formentlig atter om et Ernst
Schrødersk initiativ, som dog ikke har fundet tilstrækkelig tilslutning”.
bl.a. skulle presseattaché Karl Frielitz i København have lagt sig i vejen. 99
Dette tyder på, at Karl Frielitz helst ikke så Kronikas korrespondancer
til Nationaltidende standset; at han betragtede dem som nyttige for tysk-
555