hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lerede i 1941 af Dr. Ernst Brauweiler, fordi Bömer faldt i unåde og blev
sendt til østfronten.
Tysklands forhold til den udenlandske presse kompliceredes yderligere
kort efter krigsudbruddet i september 1939, da den i 1938 tiltrådte
udenrigsminister Joachim von Ribbentrop fik Hitlers tilsagn om at give
Auswärtiges Amt kompetence til at udstikke retningslinjerne for propagandaen
over for den udenlandske presse. Ledelsen blev lagt i hænderne
på den unge, intelligente Paul Schmidt, der fik titel af Gesandter. Efter
krigsudbruddet var det Auswärtiges Amt, der havde det store ord at skulle
have sagt i behandlingen af den udenlandske presse, og dette forstærkedes
yderligere efter Karl Bömers fratræden i 1941. Men rivaliseringen
mellem de to ministerier fortsatte, hvad der ind i mellem kom til udtryk
på nærmest grotesk vis. 5
Flensborg Avis havde i kraft af sin stilling som indenlandsk avis med et
stort udenlandsk publikum berøring med begge ministerier og begge Propagandaministeriets
afdelinger, hvad der gjorde det muligt at spille de
forskellige instanser ud mod hinanden og at vælge at stile eventuelle ansøgninger
o.l. til den instans, der for øjeblikket formodedes at være mest
velvilligt indstillet. Ikke sjældent sendtes ansøgninger via partiets eget
“udenrigsministerium”, Aussenpolitisches Amt der NSDAP, hvilket kun
komplicerede tingene yderligere. Men det var ikke nødvendigvis til mindretallets
ulempe.
Det var Jacob Kronika, der som bosiddende og arbejdende i Berlin varetog
den daglige kontakt med Propagandaministeriet og Auswärtiges
Amt. Han gjorde det med den pondus, hans egenskab af udlandskorrespondent
for Nationaltidende gav ham, hvilket var en enorm fordel i forhold
til hans indenlandske kolleger. Kronika havde formentlig også gavn
af fra efteråret 1933 at være medlem af udenrigskorrespondenternes faglige
klub, Verein der ausländischen Presse zu Berlin. I en årrække, fra 1937
og indtil besættelsen i 1940, var Kronika kasserer i foreningen – valgt ved
demokratiske og hemmelige valg. Foreningens formand var den kendte
amerikanske korresponent Louis P. Lochner fra Associated Press (AP). 6
Jacob Kronikas forbindelser til Auswärtiges Amt byggede først og fremmest
på lederen af dets presseafdelings nordiske kontor, den flere gange
tidligere omtalte Regierungsrat og Pressereferent Alexander Bogs, hvem han
havde et ret hjerteligt forhold til. Bogs fik imidlertid en stilling ved det
tyske gesandtskab i Oslo i marts 1935, hvorefter Kronikas forbindelser til
Auswärtiges Amt blev mindre hjertelige. Forholdet til efterfølgeren, Baron
Hans Joachim von Neuhaus, var betydeligt mere afmålt og korrekt. 7 Dette
forstærkedes, da tysk udenrigspolitik med Tysklands tiltagende styrke
blev stadig mindre hensyntagende over for Danmark. Men von Neuhaus
udtrykte Auswärtiges Amts helt grundlæggende synspunkt på det dansktyske
grænsespørgsmål, da han i sin første samtale med Jacob Kronika i
maj 1935 erklærede: “Die Frage da oben soll schlafen, und sie schläft ja auch”.
8
Endnu midt i 1930’erne blev Auswärtiges Amt som nævnt udsat for no-
315