hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

helt så afslappende, som han havde ventet, men hans koldblodighed og
evne til at tage tingene i den rækkefølge, de kom, fornægtede sig ikke: I et
brev til Jacob Kronika, fire dage efter hjemkomsten, skrev han: “Det var jo
en noget spændende tilbagerejse, til tider ikke helt hyggelig, og jeg fik et
ufrivilligt 15 dages ophold, men alt i alt var rejsen naturligvis en stor oplevelse
og sørejsen trods alt en nervekur. Det kan jo tiltrænges alt til at stå
den kommende tid igennem. Vi må vel indrette os på langt sigt”. 27
Ernst Christiansen havde været væk fra 3. august 1939 til 20. november
1939. Da han omsider kom hjem igen, hilstes han med en følelse af lettelse:
Der var en udbredt fornemmelse af, at med Ernst Christiansen ved
roret på avisen og i mindretallet, skulle man nok redde sig frelst igennem.
28
14.5. den redaktionelle linje fortsættes
For mindretallet gjaldt det om i disse første krigsmåneder at holde modet
oppe og at erklære styret sin uforbeholdne loyalitet, hvilket sidste man
gjorde så stærkt og så ofte som muligt. Man fæstede sig også på Flensborg
Avis ved, at krigen denne gang på trods af indkaldelserne tegnede bedre
end sidste krig for de dansksindede tyske statsborgere: “Dengang var
forenings- og mødeliv med ét slag ophørt, ethvert nationalt ord slettet af
den danske presse, danske børnehaver og skoler og menighedsplejer og
ungdomsforeninger fandtes ikke. (...) Nu skulle der kunne blive en langt,
langt større dybde og styrke i det, som vi er fælles om [danskheden, forf.],
end hidtil. Måske flokken under tidens tilskikkelser kan udtyndes, men
øjnene skulle lyse som ingensinde før”. 29
Det gjaldt også for selve avisen: “I 1933 kom det ensrettede nationalsocialistiske
styre syd for grænsen, der medførte en hidtil ukendt tysk-national
udfoldelse og følelige indhug i danskhedens rækker og dermed også
kom til at slå muld væk under det danske grænseblad. Og nu står Eu ropa
i en ny stor krig”. Men Flensborg Avis’ opgave forblev den samme: “selv
om vanskelighederne er øgedes, de ydre midler i nogen henseende blevet
ringere og mulighederne mere begrænsede, vil man altid finde Flensborg
Avis rede til af et varmt sind og af al evne at røgte sin gerning: at værne,
værge og opmuntre alt, hvad der er af danske tanker og dansk virke i
grænselandet; at danne et levende led mellem alle danske syd for skellet,
mellem sønderjyske landsmænd på begge sider af grænsen, mellem
alle de danske, for hvem grænselandets sag er en hjertesag, som mere og
mere må spænde sine tråde ind i alt, hvad der hører vort fædreland til.
Samtidig med at den til gensidig gavn går forståelsens veje, søger at bygge
bro, overfor den nationale modpart”, hedder det i avisens jubilæumsnummer
den 30. september 1939.
Krigsudbruddet førte nemlig ikke – som man måske skulle tro – til nogen
forandring i Flensborg Avis’ ideologiske linje. Både front og bro-løsenet
med tilhørende freds- og dansk-nordisk linje blev fortsat næsten uforandret
eller endog styrket – og alle tre dele indgik næsten symbiotisk i en
slags verdensanskuelse, der ganske vist var i slægt med flere forskellige
804