hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

var udtryk for en stræben efter sanselige oplevelser, og begge fremhævede
bondens relative ufordærvethed og den mentalhygiejniske værdi af et
nært forhold til jorden. Men byboen Ernst Christiansen, der nøjedes med
at spadsere i parkerne og snuse til blomsterne, har nu trods alt næppe
kunnet følge Dansk Samlings idé om ligefrem at opløse de store byer, for
derved at genskabe menneskets nære forhold til naturen og fjerne grundlaget
for moderne politiske fænomener som nazisme og kommunisme. 73
Men på trods af forskellene fortsatte Flensborg Avis sin positive omtale
af Arne Sørensen og Det tredje Standpunkt, på samme måde som man behandlede
næsten alle lignende “genrejserbevægelser” og idealister grundlæggende
positivt. Ernst Christiansen har formentlig gjort det ud fra en
betragtning om, at alene forsøget var prisværdigt, og at den rigtige bevægelse,
når den dukkede op, også ville formå at samle danskerne. Men der
er dog grund til at tro, at Ernst Christiansen betragtede partidannelsen
Dansk Samling som et stort fejlgreb. 74 Ernst Christiansens ideal var ikke et
nyt parti, men derimod en samling af de eksisterende. I en kommentar uden
adresse i en leder den 20. september 1938, der formentlig sigter til forsøgene
på at danne Den nationale Liga i et samarbejde mellem Arne Sørensens
Dansk Samling, den frafaldne Frits Clausen-nazist fra Brøns pastor
Anders Mallings Dansk Folkefællesskab, den gammel-konservative Victor
Pürschel og KU’eren Jack Westergaard; et samarbejde, der til stor moro
for den danske presse gik temmelig grundigt i kludder 75 , skrev Ernst
Christiansen, at “når hist og her en landsmand, som er ung af år eller uligevægtig
af sind” 76 , prøvede på at fremtvinge en national omvæltning,
der kunne være nødvendig nok i en alvorlig tid, så “bliver der kun en ny
splittelsesgruppe, som der findes så mange af og som de store flertal drager
på smilebåndet af”.
Den helt afgørende forskel på Flensborg Avis og de mange forskellige nationale
“genrejsere” var dog, at de fleste radikal-konservative højrefløjspartiers
og genrejserbevægelsers metoder indbefattede indædt bekæmpelse
af den “radikal-socialistiske” Stauning-regering, “systemet” Stauning-
Munch og udskillelse af politiske modstandere på venstre fløj. Flensborg
Avis vendte derimod kritikken indad, imod det enkelte menne ske – sin
egen redaktør indbefattet. Og nok så vigtigt udpegede Flensborg Avis ikke
nogen syndebukke. Det var ikke Th. Stauning eller P. Munch, socialdemokraterne,
de kulturradikale, bolsjevikkerne, jøderne, eller for den sags
skyld nazisterne, der skulle bekæmpes. Det, der skulle bekæmpes, var
uviljen til samling om den store nationale opgave, Danmark og Sønderjylland.
Samlingen skulle udgå fra de allerede eksisterende partier. Det
skulle netop være en midtsamling.
278