hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det danske udenrigsministerium var betydeligt venligere indstillet over
for Flensborg Avis end J.P. Nielsen; man anså den for at være nyttig for
det dansk-tyske forhold – og man var endda villig til at gribe til utraditionelle
metoder for at komme avisen til undsætning – endog, som vi skal
se, i direkte samarbejde med avisens egne medarbejdere. Udenrigsminister
P. Munch havde dog ytret visse betænkeligheder ved Hertz-planen
og fremhævet, at der kunne være en vis fare for, at Flensborg Avis – i tilfælde
af, at anmodningen blev imødekommet – kunne bringes “i et vist
afhængighedsforhold til Tyskland”, og derefter en vis fare for, “at bladet
ikke vil være i stand til at hævde rent danske synspunkter”. Endvidere
burde Flensborg Avis selv tages i ed, før man gik videre med planen. Bernhoft
foreslog Zahle at informere Jacob Kronika og gennem ham få avisens
tilsagn. 51
Zahle tog straks kontakt til Kronika, der oplyste, at Flensborg Avis havde
forhandlet om spørgsmålet med myndigheder i både Flensborg og
Kiel og “overfor disse indtaget en holdning, som ikke lader nogen tvivl
tilbage om, at bladet overhovedet ikke ville indlade sig på politiske koncessioner”.
Involvering af Ernst Schrøder eller Schmidt-Vodder var altså
udelukket. Kronika – “hvem vi erfaringsmæssigt kan vise enhver fortrolighed”
– havde derefter påbegyndt forhandlinger med rigsbanken i Berlin,
men havde indtil videre ikke kunnet få oplyst hvilke regler, der gjaldt
for tildelingen af registermarkbevillinger. Men der kunne hverken efter
Zahles eller Kronikas mening være noget til hinder for, at Hertz henvendte
sig privat til Schacht. Zahle lod derfor Kronika udarbejde det ønskede
koncept. 52
Konceptet, som Hertz modtog den 4. maj 1934, blev indledt med en –
mere eller mindre – plausibel begrundelse for den familiære henvendelse:
Forleden havde samtalen ved “en selskabelig sammenkomst” drejet sig
om Flensborg Avis’ “særlige valutariske stilling”, som – naturligvis “rent
privat” – interesserede Hertz, hvorfor han altså nu henvendte sig til fætter
Hjalmar. Indledende blev problemet ridset op, og i konceptet pegedes
der på, at Flensborg Avis jo i virkeligheden var at betragte som en ret
betydelig eksportvirksomhed i Tyskland, der alene i 1933 havde indtægter
for 200.000 kroner. Flensborg Avis hørte med andre ord til de virksomheder
i Tyskland, der i betydeligt omfang afleverede fremmed valuta til den
tyske rigsbank. Og virksomheden beskæftigede endvidere en betydelig
mængde tyske rigsborgere. Hvis det derfor var hensigten med registermarkene,
at de tjente til at mindske valutatab ved eksport fra Tyskland til
udlandet, så måtte eksportvirksomheden Flensborg Avis vel falde ind under
disse bestemmelser? Dette var i hvert fald essensen af Hertz’ spørgsmål.
Det var klart, at andre synspunkter end de rent forretningsmæssige måtte
udelades her, anførte Hertz (altså Kronika), men han ville dog ikke lade
det være uomtalt, at Flensborg Avis samtidig med at træde i skranken for
det danske mindretal også altid havde været bestræbt på en fast og klar
loyalitetslinje overfor det nye Tyskland og i lige så høj grad på en fast
og klar linje til forståelse og tilnærmelse mellem Tyskland og Norden. “I
Danmark har rigsregeringens imødekommende politik overfor de dan-
388