hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

på ca. 930 stk. og under forudsætning af, at avisen kun havde ringe udbredelse
uden for mindretallets snævre kreds, betyder det, at omkring en
tredjedel af mindretallets organiserede medlemmer i 1933 holdt Flensborg
Avis. Dækningsprocenten målt pr. mindretalshustand har formentlig været
betydeligt større, eftersom der fandtes mange husstande, hvor både
mand og kone var medlemmer af Den slesvigske Forening, men som rimeligvis
næppe holdt mere end én Flensborg Avis.
Antallet af medlemmer af Den slesvigske Forenings Flensborg-afdeling
faldt temmelig drastisk – til 2.570 i januar/juni 1936, til 1.920 i juni/september
1939 og til 1.674 ved årsskiftet 1944/1945. 68 Flensborg Avis’ holdertal
i Sydslesvig (hvilket i praksis vil sige Flensborg) faldt imidlertid ikke
tilsvarende, hvilket betyder, at dækningsprocenten alt andet lige steg til
over 50% af de organiserede medlemmer af mindretallet. Dette fænomen
hænger formentlig sammen med, at op imod 75% af det danske mindretal
i Flensborg bestod af arbejdere og småkårsfolk. 69 Disse var i særlig grad
underlagt et konstant og massivt pres fra de nazistiske organisationer for
at melde sig ud af Den slesvigske Forening – hvad mange af dem også så
sig nødsaget til at gøre, og hovedparten af frafaldet må formentlig tilskrives
disse sociale lag. Men i disse samfundslag havde der i forvejen næppe
været råd eller tilbøjelighed til at holde avis i større omfang. Derfor medførte
tilbagegangen af organiserede medlemmer ikke en tilsvarende tilbagegang
i avisholdere – for de havde nemlig slet ikke holdt avisen.
Det spring i Flensborg Avis’ holdertal i Sydslesvig på +80% (800 holdere),
der kan konstateres i 1931, var en følge af sammenlægningen med
Der Schleswiger. Det danske mindretal i Sydslesvig var for langt størstedelens
vedkommende tysktalende og havde foretrukket Der Schleswiger
fremfor Flensborg Avis, som de fleste ikke – eller kun med besvær – kunne
læse. I Sydslesvig var Der Schleswiger indtil sammenlægningen i 1930 mere
udbredt end Flensborg Avis. Dertil kom, at Der Schleswiger gennemgående
var mere venstreorienteret end Flensborg Avis, hvad der formentlig
har talt mere til de sociale lag, som udgjorde mindretallet. Efter 1930 fik
de begge aviser til samme pris, og det gav et opsving i Flensborg Avis’ holdertal
syd for grænsen. Men Flensborg Avis fik kun fat i knap halvdelen
af Der Schleswigers abonnenter – Der Schleswiger havde nemlig før sammenlægningen
haft i alt 1.800 holdere. Men om de manglende 1.000 Der
Schleswiger-abonnenter valgte Flensborg Avis fra af sproglige årsager eller
om fraværet måske blot skyldtes, at de holdt Flensborg Avis i forvejen,
har ikke kunnet opklares, men der har dog temmelig sikkert været en del
dobbeltabonnenter.
I Slesvig by fordeltes i 1933 150 aviser. Den slesvigske Forenings Gottorp-afdeling,
der dækkede byen og omegnen, havde samme år 264 medlemmer,
så dækningsprocenten i selve byen har formentlig været tæt på
de 100% og må i betragtning af medlemmernes sociale sammensætning i
hovedsagen dække over frieksemplarer. Slesvig by blev i særlig grad udsat
for tysk pres og medlemstallet i Gottorp-afdelingen faldt til 141 i 1935
og holdt sig herefter rimeligt stabilt. 70
En del af Flensborg Avis’ 427 postabonnenter syd for grænsen i 1933 gik
144