hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

L.P. Christensen forsvarede sig med, at redaktionen med omhu havde
aflyttet samtlige tyske radioudsendelser indtil redaktionens afslutning,
uden at have hørt den ønskede kommentar; desuden var det højst usandsynligt,
at avisens læsere skulle tro, at en tysk flyvemaskine “skulle flyve
over den danske grænse og kaste bomber på Esbjerg”.
– Johannsen blev ved sit: “Jeg har pålæg om at give Dem en påtale!”
L.P. Christensen undersøgte sagen, og det viste sig, at den ønskede berlinske
kommentar var blevet sendt i radioen klokken 22.30, efter den
sædvanlige radioudsendelse, der sluttede klokken 22.15. L.P. Christensen
begav sig derfor ned til Gestapo i Flensborg, hvor han traf Johannsen.
L.P. Christensen udtalte, at han fandt påtalen “ugrundet”, fordi redaktionen
af avisen var sluttet et kvarter før meddelelsen var blevet sendt
(dette fandt sted før omlægningen af udgivelsestidspunktet). Johannsen
indrømmede, at det forholdt sig som L.P. Christensen sagde, og tilføjede:
“jeg fortalte ikke min kone om Esbjerg for ikke at forurolige hende”.
– “Ingen med omtanke kunne desuden mene, at bomberne over Esbjerg
skulle være kastet af et tysk fly”, fortsatte L.P. Christensen.
– “Ja, De har også mindre intelligente mennesker i Deres rækker”, sagde
Johannsen, “og sådanne, der er mindre venligt indstillet over for den
tyske stat. Den slags har kunnet lægge noget ind i det!”
L.P. Christensen var stædig. Han vidste af erfaring – både fra preussertiden
og fra den seneste tid, at det gjaldt om at undgå den første påtale.
Han fastholdt, at der ikke havde været grund til officiel påtale, og
Johannsen var ikke urimelig: “Så siger vi: Vi har gjort Dem opmærksom på
forholdet”.
Herved blev det så. De to herrer skiltes i største fordragelighed: L.P.
Christensen lovede, at redaktionen ville gøre det mest mulige for at undgå
grund til anker – og Johannsen udtalte, at L.P. Christensen eller andre
fra redaktionen altid var velkomne til at drøfte eventuelle opdukkende
spørgsmål med Gestapo. 70
Bombenedkastningen over Esbjerg fulgtes i de følgende dage opmærksomt
i Flensborg Avis; der blev gengivet tyske, danske og engelske erklæringer,
uden at avisen selv tog stilling. Den engelske erklæring om, at en
beskadiget maskine muligvis kunne have kastet sine bomber undervejs
hjem i den tro, at den befandt sig over åbent vand, og det britiske gesandtskabs
beklagelse af det skete, blev bragt uden nogen kommentarer.
Faktisk bragte man den 7. september 1939 et nydeligt billede af tre engelske
bombefly i smuk formation, men det behøver man nu ikke at lægge
noget i. I løbet af hele krigen blev der bragt mange billeder af tyske og
allierede militære motiver. I Flensborg betragtede man dog som nævnt
gengivelsen af sådanne billeder som en “taktløshed”.
Med Johannsen ordnede L.P. Christensen som regel tingene i mindelighed.
F.eks. den 28. december 1939, da Gestapo atter var i telefonen: Man
havde “på højere sted” bemærket, at Flensborg Avis havde bragt navne på
soldater i forbindelse med sammes feltpostnummer. Det kunne ikke gå
an, fandt man.
820