hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hvis de mente, at den socialdemokratiske eller radikale presse havde forløbet
sig. Det var skadeligt for den danske samhandel med Tyskland, argumenterede
de. 114
Det var oplagt, at Auswärtiges Amt så med milde øjne på Flensborg Avis,
når den nu havde gjort det til sin mening med tilværelsen at irettesætte
dansk presse. Den “front og bro”-linje, som Flensborg Avis anlagde, passede
fint med Auswärtiges Amts linje over for Danmark i det hele taget.
Flensborg Avis høstede faktisk nogen anerkendelse for sin indsats også
fra grænsetysk side, f.eks. af Schleswig-Holsteinische Landeszeitung den
14. februar 1933. Selv den ellers næsten fanatisk anti-danske Schleswiger
Nach richten, der i årevis havde været nazistisk præget, anerkendte den 22.
februar 1933 Flensborg Avis’ holdning: “Flensborg Avis søgte et par gange
at bremse stærkt, når rigsdanske blade ... anslog en tone overfor Tyskland,
som man ... ikke kan betegne som andet end pressefrækhed”.
Flensburger Nachrichten forsøgte dog at tegne et andet billede af Flensborg
Avis. I en leder den 4. juli 1933 anerkendte man ganske vist, at Flensborg
Avis ikke selv bragte “ophidsnings- og rædselsartikler om Tyskland”,
men det var ikke tilstrækkeligt for Flensburger Nachrichten. Flensborg Avis
burde “energisk og fuld af harme” tilbagevise “løgnekrønikerne” om
Tyskland i de danske blade, navnlig i den “dansk-marxistiske presse” og
Hejmdal.
Flensborg Avis mente den 5. juli 1933 nok at kunne finde sin opgave
uden Flensburger Nachrichtens pegepind og understregede, at den “fra første
færd” havde “påtalt sensationer i den danske presse og atter og atter
understreget, at de to folk bestandig vil vedblive at være naboer, og at
de derfor bedst tjener egen tarv ved at arbejde på et godt indbyrdes forhold”.
Det var desuden ofte ikke engang muligt at imødegå den slags i
enkeltheder, da flere danske blade var forbudte i Tyskland og derfor ikke
nåede til Flensborg. 115
Den mest direkte repressalie, som regimet tog i anvendelse over for rigsdanske
aviser, var simpelt hen at forbyde indførslen af dem til Tyskland.
Det, som de tyske myndigheder ville forhindre kom ind i landet, var
danske aviser med store, sensationelle overskrifter om Tyskland og aviser
med karikaturtegninger. Det var budskaber, der umiddelbart kunne
forstås af den almindelige tysker – og dermed var de farlige for regimets
kontrol med befolkningen. Over for mere stilfærdig kritik var man i grunden
betydeligt mere large – så længe det altså ikke var en korrespondent i
Berlin, der førte pennen.
Flensborg Avis var et særtilfælde, og behandlingen af den afhang af, om
man betragtede avisen som indenrigs- eller udenrigsavis. Avisen udkom
ganske vist indenfor det tyske riges grænser og var dermed en indenrigsk
avis. Den var derved en potentiel fare for det tyske folks ensretning, med
mindre den blev underkastet den samme ensretning som den øvrige tyske
presse. Men det var som nævnt kun en meget beskeden del af avisens
oplag, nemlig ca. 1.500 eksemplarer, der blev fordelt inden for rigets
351