hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

mission i verdenshistorien, men denne særlige mission gik dog ikke ud på
at dominere de andre nationer, således som nationalsocialisterne ønskede
det, men derimod på at gå foran med et godt eksempel, ikke mindst når det
gjaldt mellemfolkelighed og venskab mellem folkene.
Blandt de ting ved nationalsocialismen, man på Flensborg Avis hele tiden
havde været betænkelig ved, var da helt klart dens antisemitisme: “I
Tyskland er en svunden tid levet op igen, som hører til de foragteligste i
verdenshistorien. Hvor store end tyskernes civilisatoriske evner er; en del
af deres nation er endnu dybt hildet i barbariet”, hed det for eksempel i
en leder om anti-semitismen i Tyskland den 25. september 1930. 65 På Der
Schleswiger havde man på samme tid karakteriseret anti-semitismen som
“et idiotisk levn fra middelalderlige fordomme”. 66 Det var ikke længere i
foråret 1933 muligt at udtrykke sig i så klare ord.
I Tyskland forlød det sidst i marts 1933, at regeringen “ikke ville forhindre”
en større aktion imod jøderne, som partiet – NSDAP – havde planlagt;
den såkaldte jødeboykot. Begrundelsen var den “antityske propaganda”
i udlandet, som man holdt jøderne ansvarlige for. 67 Den frie
udenlandske presse havde naturligt nok reageret med forfærdelse over
udviklingen i Tyskland siden magtoverdragelsen. Ikke mindst massearrestationerne
og forfølgelsen af og mordene på politiske modstandere i forlængelse
af rigsdagsbranden havde vakt harme i verdenspressen, og det
var blevet indgående beskrevet, hvad der foregik i Tyskland. Ikke mindst
havde tyske flygtninge berettet om grusomheder.
Den stærke udenlandske reaktion og afvisning truede med at isolere
Tyskland udenrigspolitisk og lukke landet ude af det gode selskab. Det
gjaldt altså om for den tyske regering at få stoppet skriverierne i den
udenlandske presse. Men hvordan kunne det ske? Løsningen lå for en nationalsocialist
lige for: Nemlig ved vold og trusler om vold. Og det blev
jøderne, der kom til at holde for. Ifølge nationalsocialistisk logik måtte
der stå en international, jødisk sammensværgelse bag “bagvaskelsen”
af Tyskland. Ifølge samme logik var jøderne desuden forbitrede over, at
nationalsocialisterne nu endelig havde sat en stopper for den nationale
nedbrydning af tyskheden og Tysklands værdighed, som de i det skjulte
havde arbejdet på i årevis, og denne forbitrelse lod de få frit løb i den
internationale presse, som var helt under jødisk kontrol. Det var en regulær
djævleteori, der gav jøderne skylden for alle ulykker. Hensigten med
jødeboykotten var derfor officielt at tvinge de “internationale jøder” til at
indstille deres Greuel-Propaganda – “rædsels-propaganda” – imod Tyskland.
Men målet gik videre endnu: Også de forskellige landes regeringer skulle,
på trods af presse- og ytringsfrihed, gribe ind over for pressedækningen
af begivenhederne i Tyskland. Hvis det ikke skete, ville det blive værst for
jøderne i Tyskland. Den tyske regering tog en del af sin egen og aldeles
sagesløse befolkning som gidsler og truede den med repressalier, hvis ikke
den udenlandske presse indstillede sin kritik af landet.
Regimets logik blev uden videre accepteret af både tysk og udenlandsk
214