hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Schleswigers mere afdæmpede stilling til krigsskyldsspørgsmålet, indre
tysk politik og tysk grænse­ og mindretalspolitik i januar 1931 bemærket
af Deutsche Tageszeitung, hvis nordiske medarbejder, Otto Timmermann,
var et frafaldent medlem af det danske mindretal i Slesvig by – og nu dets
erklærede dødsfjende. 40 Timmermann mente, at den pludselige tilbageholdenhed
var en følge af en “Weisung von oben”, hvilket sidste skarpt
afvistes af både Flensborg Avis og Der Schleswiger. 41 Det var en farlig påstand
for både aviser og udenrigsministerium.
Udenrigsministeriets påvirkning af Flensborg Avis og Der Schleswiger 1927­
1932 skal ses i sammenhæng med den danske presses udvikling i det hele
taget. Dansk dagspresses udenrigsdækning var endnu i 1920’erne i sin
vorden, og den var på mange punkter forbavsende provinsiel. Der skete
dog op imod 1930’erne en stigende professionalisering, da de store dagblade
fik blik for, at der her var et konkurrenceparameter, som endnu
ikke var udnyttet fuldt ud. De store hovedstadsblade begyndte herefter i
større omfang at ansætte egne udenrigskorrespondenter. 42
De danske dagblade konkurrerede imidlertid på udenrigsstoffet på
helt samme måde som på kriminalstoffet: Ved store overskrifter og sensationel
opsætning. Det kunne medføre udenrigspolitiske problemer, hvad
den danske udenrigstjeneste var meget opmærksom på. Allerede i marts
1926 havde udenrigsministeren i en tale til Journalistforeningen redegjort
for sine betænkeligheder over den danske presses behandling af udenrigske
emner og havde forsøgt at lægge journalisterne på sinde, at også udlandet
læste, hvad der stod i de danske aviser. Dette burde journalisten
tage med i betragtning, når han skrev sine artikler. 43 Det var dog lettere
sagt end gjort.
Det tyske gesandtskab i København forholdt sig dog endnu omkring
1930 temmelig roligt og havde i en årrække ikke klaget en eneste gang
over dansk presse. Dette tilskrev A.J. Poulsen blandt andet, at han nogle
år tidligere med held havde fået “afdæmpet Nationaltidendes rabiate tyskfjendtlige
udbrud”. 44
Det betød dog ikke, at det danske udenrigsministerium billigede dansk
presses fremfærd. Det var navnlig sensationelle meddelelser om udlandet,
især om Tyskland, der voldte Udenrigsmini steriet hovedbrud – og
de blev ikke færre, efterhånden som den politiske situation spidsede til
i det sydlige naboland. Et enkelt eksempel, der tilmed stammede fra
Danmarks største og mest udbredte avis, vil illustrere problemet: Den
16. november 1930 indeholdt Politiken på forsiden i stort udstyr en artikel
med overskriften “Hitlers vanvittige drøm om verdensherredømme”.
Ifølge artiklen, der forresten ikke ramte helt ved siden af, skulle Hitlers
udenrigspolitiske fremtidsprogram gå ud på først at tilintetgøre Frankrig
og dernæst England. Herefter skulle hele den polske nation sendes til
Sibirien.
Artiklen foranledigede den danske gesandt i Berlin, Herluf Zahle, til
i et brev til kontorchef A.J. Poulsen den 17. november 1930 at harcellere
over dansk presses udenrigsdækning i det hele taget og navnlig over Po-
107