hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

oliserende folket – på vej hen imod hagekorset. Frisen får titlen Mod lyset.
Bogen er fiktion og Thallberg er ikke Kronika. Kronika ønskede med
sin roman desuden at vise, hvad det var, der havde grebet det tyske folk
og at nationalsocialismen var langt mere end en almindelig politisk ideologi.
Men han drøftede på manuskriptstadiet bogen med både M.P. Ejerslev
og Ejnar Vaaben, der begge var erklærede nationalsocialister – og
begejstrede for, hvad de læste. Under en samtale i Berlin skal Kronika
over for Vaaben have erklæret: “Hvis jeg var tysker, var jeg nationalsocialist”.
14
Da bogen endelig udkom i januar 1935, var Kronika, som vi skal se,
fortsat på vej. Hans betænkeligheder ved nationalsocialismen var de samme:
Uden kristendommen kunne nationalismen, der i sig selv var af det
gode, udvikle sig i uheldig og faretruende retning, men han troede endnu,
at det ville være muligt at forene den kristne tro med nationalsocialismen.
Men i 1935 kom Oxford-bevægelsen til Danmark, og Kronika fik en
ny idé at begejstres over. Han fik samtidig gennem kontakter til folk i bekendelseskirken
et andet indtryk af nationalsocialismen, og ikke mindst
kirkekampene i 1935 nærede hans tvivl, hvad han også lod Ejnar Vaaben
forstå. 15 Det var dog først i 1937-1938, at det, som vi skal se, endelig gik
op for ham, at den kristne tro og nationalsocialismen ikke lod sig forene,
men at de var modsætninger, og at nationalsocialismen tvært imod havde
til hensigt at erstatte kristendommen som germanernes religion. Så meget
desto større blev hans forfærdelse.
7.3. “ ... et vårbrud for det tyske folk ...” nazismen inspirerer – forår og
sommer 1933
Både Ernst Christiansen og Jacob Kronika havde i årevis længtes efter en
national fornyelse i Danmark; de havde op igennem 1920’erne kaldt på
den, og de havde spejdet og lyttet efter tegn på en vækkelse. I foråret 1933
skete der tilsyneladende noget i nabolandet. Når man har sine ører indstillet
efter og grundlæggende forholder sig positivt til national fornyelse,
så hører man det, man gerne vil høre. Den oprindelige totale afvisning
af nationalsocialismen omkring 1930 og den første temmelig dybtgående
skepsis i februar 1933 forsvandt eller gled i hvert fald i baggrunden fra
forsommeren 1933. En bevægelse, hvis idealer var i stand til at vække en
sådan begejstring, ikke mindst hos ungdommen, måtte indeholde noget
godt – og derfor være brugbar også i Danmark.
De store 1. maj-fester i 1933, som var nationalsocialisternes første store
“folkefest” og som erstattede arbejdernes internationale kampdag, appellerede
tilsyneladende til både Jacob Kronika og Ernst Christiansen. Det
gamle Tyskland, som de frygtede, var som blæst væk af noget nyt, som
de endnu ikke helt forstod – men som de følte sig tiltrukne af. Kronikas
store forside-reportage den 3. maj 1933 under mærket “Jens” fra 1. majfestlighederne
var helt overstadig i sin beskrivelse af begejstringen og
glæden blandt Berlinerne. “Åh, hvor ligger dog i grunden Weimar-re-
259