hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

9. Bladkonkurrence, tilskud og påBud.
Flensborg Avis i dansk indenrigspolitik 1933-1936
9.1. “... det meste af vort fortræd har været dansk”.
Bladkonkurrencen åbnes i tønder – efterår 1933
Socialdemokraten J.P. Nielsen havde under valgkampen op til folketingsvalget
i 1932 anket stærkt over, at Flensborg Avis’ valgdækning, ikke
mindst på Tønderegnen, havde været for Venstre-venlig – og truet avisen
med økonomiske konsekvenser. Heller ikke de konservative havde været
tilfredse med Flensborg Avis. Den formentlig uneutrale politiske linje
havde ikke mindst været lokalredaktør i Tønder Tycho Filskovs ansvar.
Ernst Christiansen foreholdt tilsyneladende sagen for Tycho Filskov, og
Filskov forsøgte derefter at frigøre sig fra Flensborg Avis på den ene eller
den anden måde. 1 Og Filskov var ikke alene. Fra Tønder kom der i forsommeren
1933 flere henvendelser til Ernst Christiansen med forslag om
at udskille Vestslesvigs Tidende fra Flensborg Avis, mens aflæggeren endnu
stod forholdsvis stærkt. De to vigtige nationale opgaver, som aviserne
stod for, kunne “ikke vedblivende ... løses af samme bladforetagende”,
skrev f.eks. A. Torp i et brev til Ernst Christiansen den 9. juni 1933. Flensborg
Avis burde efter Torps mening kun varetage mindretallets interesser
og koncentrere sig om at dække Sydslesvig lokalt. Nord for grænsen
kunne Vestsles vigs Tidende så optage konkurrencen med de øvrige nordslesvigske
blade ved at styrke lokalstoffet. 2 Det ville samtidig betyde, at
Vestslesvigs Tidende ville tone rent flag og blive partiavis.
Amtsfuldmægtig Viggo Florander, der sad i Flensborg Avis’ tilsynsråd,
havde flere gange været inde på lignende tanker: Vestslesvigs Tidende
kunne som bilag ikke i længden konkurrere med de øvrige nordslesvigske
aviser. Bladet var endnu det stærkeste på de kanter – men Tønder led
ikke just af avismangel: Det var den by i Danmark, der havde det største
antal aviser i forhold til indbyggertallet, nemlig otte, selvom ingen af dem
ganske vist blev trykt i byen.
Den politiske udvikling i Tyskland, der lagde snærende bånd på Flensborg
Avis, var heller ikke til at leve med i længden for Tycho Filskov. Han
forsøgte tilsyneladende at opnå en forpagtningsaftale med ledelsen af
Flensborg Avis med henblik på at udgive det som selvstændigt blad med
eget trykkeri, men uden held. Det kan ikke undre, at hovedsædet i Flensborg
strittede imod, eftersom netop filialen i Tønder var én af de få enheder
i selskabet, der faktisk kunne svare sig. Af de ca. 3.200 eksemplarer,
der blev distribueret i Nordslesvig, blev ca. halvdelen solgt under navnet
Vestslesvigs Tidende. Vestslesvigs Tidende udgjorde ca. 22 % af avisens samlede
oplag, og uden den ville Flensborg Avis’ økonomi se endog endnu
værre ud. Det var galt nok i forvejen.
Bladet ville blive et Venstre-blad, og Tycho Filskov henvendte sig derfor
til den lokale Venstre-høvding, landstingsmand Hans Jefsen Christensen
– der erklærede sig imod at påføre Flensborg Avis forøget konkurrence
i bladets kerneområde. For ganske vist var Hans Jefsen Christensen Ven-
369