hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

5.4. “dette vil jeg ikke være med til ...”. J.P. nielsen og Flensborg Avis i
dansk indenrigspolitik
Også en anden central skikkelse i de kommende års understøttelse af
Flensborg Avis, omend fra et mildest talt noget mere forbeholdent standpunkt,
blev bragt på banen midt i oktober 1932. Det var folketingsmand
for Socialdemokratiet J.P. Nielsen fra Dynt på Broagerland. Konsul Larsen,
der i øvrigt selv var socialdemokrat, skrev den 22. oktober 1932 direkte
til ham om sagen. Larsen frygtede nemlig, at de institutioner, der
sidste gang var med i hjælpen, måske ikke alle denne gang ville bidrage.
Det gjaldt derfor om i tide at finde andre udveje, “thi at lade bladet falde
– og herpå står det i virkeligheden! –, bør der efter min mening ikke
kunne blive tale om”. Larsen mente, at det måske ville være muligt at få
amterne rundt i landet interesserede, således at de hver bevilgede en fast
sum. “Og for Flensborg Avis’ vedkommende gælder det dog om et af de
vigtigste led i hele vort kulturelle mindretalsværn. En eller anden ordning
af en fastere karakter synes jeg man må tilstræbe, så længe valutakrisen
består, så bladets ledelse ikke stadig skal svømme om i det uvisse”. 93
Men J.P. Nielsen var ikke så varm på tanken. Det var navnlig politiske
grunde, der gjorde ham afvisende. I mellemtiden var der nemlig blevet
udskrevet folketingsvalg i Danmark – og valgkampen rasede med særlig
kraft i det kriseramte Sønderjylland. Det har formentlig påvirket den
i forvejen temperamentsfulde J.P. Nielsen, der allerede først i 1920’erne
havde været stærkt imod at lade den danske statsstøtte til Sydslesvig omfatte
også den danske presse syd for grænsen.
J.P. Nielsen ville ikke yde støtten uden at stille skrappe betingelser til
Flensborg Avis’ redaktion. Her kom det Flensborg Avis alvorligt til skade,
at den trods alt havde en så stor udbredelse i Nordslesvig – for sønderjyderne
var også vælgere, og dermed var avisen en faktor i dansk indenrigspolitik.
J.P. Nielsen havde – skrev han til Lauritz Larsen den 8. november
1932 – modtaget Ernst Christiansens økonomiske redegørelse
med anmodning om at stille for en ny hjælp:
“Må jeg bare sige følgende til dig: Jeg havde allerede så småt begyndt at gøre forskellige
faktorer opmærksom på, at Flensborg Avis måtte hjælpes, men forudsætningen var
naturligvis, at Flensborg Avis holdt sig nogenlunde neutral i politik. Man kan ikke
forlange af mig, at jeg som sidste gang skal tvinge regering og de andre partiers
repræsentanter til at gå med til hjælp, når bladet så ved enhver lejlighed bekæmper
os. Du behøver jo blot at se på Flensborg Avis i disse dage under valgkampen,
så vil du som gammel bladmand erkende, at Flensborg Avis trods sin neutralitetserklæring
er sejlet med fuld musik ind i dansk valgkamp med Madsen-Mygdal og
grev Holstein til tops. Og på samme tid en henvendelse til mig om at skaffe hjælp
til bladet. Dette vil jeg ikke være med til. De politiske partier, Flensborg Avis støtter,
må tage den hjælpeaktion op, jeg gør det ikke. Kan Flensborg Avis ikke bestå, så må
den gå til grunde og så vil jeg være med til at oprette og støtte et mindretalsblad
i Flensborg. Alt dette med LS-rubrikker og Grevebilleder [fotos af grev Bent Holstein,
forf.], for at slå os andre ned, på samme tid der sendes mig anmodning om
støtte er uærligt og på denne måde leger jeg ikke med. – Det er kun for, at du skal
152