hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

gelsestilfælde ville der blive skredet ind med “schärferen Maßnahmen”.
Flensborg Avis havde til Dürrs fortørnelse oven i købet tilladt sig at omtale
Bromberg-massakren med ordene: “I den tidligere polske by Bromberg foranstaltede
polakkerne ifølge det tyske efterretningsbureau i efteråret 1939 et
blodbad på folketyskerne i den daværende republik Polen, den såkaldte
blod-søndag i Bromberg”, hvilket efter Dürrs mening var at lægge afstand
til kendsgerninger, der var “kendte og anerkendte i hele verden!”
L.P. Christensen beklagede, at artiklen havde fået en form, der gav anledning
til påtale, men bemærkede høfligst, at Flensborg Avis altid havde
bestræbt sig på tydeligt at angive kilden til de vigtige nyheder. Han bad
om en afgørelse af, hvorvidt avisen for fremtiden ved nyheder fra DNB
– i lighed med de tyske aviser – måtte anføre “Berlin, ...dag, DNB” eller
eventuelt “Det tyske nyhedsbureau meddeler”, eller om de skulle bringes
helt uden kildeangivelse – kun dateret med “Berlin ...dag”. I svarskrivelsen
den 22. maj 1941 anførte Dürr, at der selvfølgelig ikke var betænkeligheder
ved at anføre forbogstaverne DNB ved meddelelserne fra
nyhedsbureauet, men han fastholdt, at den pågældende artikel havde ladet
“over hele verden kendte kendsgerninger” fremstå som påstande fra
DNB’s side.
Til Kronika skrev L.P. Christensen den 16. maj 1941, at han var ked af
denne skrivelse. “Jeg synes ikke rigtig, jeg kan forstå tonen”. 125
Den var også svær at forstå; her er tale om et næsten klassisk eksempel
på, hvordan en totalitær stats syn på og krav til pressen og nyhedsformidlingen
karambolerer principielt med de demokratiske idealer for god
presseskik. Og for Kronika var det frustrerende at opleve, at han tilsyneladende
ikke kunne trænge igennem over for Dürr med sine udglatninger.
Den såkaldte “blodsøndag” i Bromberg fandt sted den 3. september
1939. En polsk folkebevæbning skød i byen Bromberg under indtryk af
de tyske hæres fremmarch henved 5.500 folketyskere, der mistænktes for
5. kolonnevirksomhed. Da tyske hære få dage senere rykkede ind i byen,
blev begivenheden udnyttet til det yderste i propagandaen; blandt andet
blev antallet af døde mere end ti-doblet: 58.000 folketyskere skulle nu
være blevet myrdet under grusomme omstændigheder. Med tiden blev
massakren i Bromberg i den tyske propaganda ligefrem et hovedargument
for overhovedet at have angrebet Polen, uagtet at massakren faktisk
fandt sted på invasionens tredjedag. Det var normal praksis i Propagandaministeriet
at forvrænge kendsgerninger, og man reagerede skarpt, når
man så dem trykt i modificeret tilstand.
Maj 1941 var i det hele taget en farlig måned for Flensborg Avis. Den 20.
maj 1941 påtalte Lektor Petersen, Reichspropagandaamt Schleswig-Holstein,
for det første, at Flensborg Avis udelukkende omtalte Hitler som
“rigskansler”. Det var sagligt urigtigt ikke at omtale Hitler som “Fører og
Rigskansler”, og i pressen var det desuden blevet skik kun at bruge den
mest omfattende betegnelse “Fører”. Dette havde Flensborg Avis også at
gøre herefterdags! For det andet havde Flensborg Avis i flere tilfælde bragt
meddelelser om fjendtlige luftangreb på Kiel og Rendsborg. Den slags
881