hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

som danskernes leder førte en lumpen, lav, samvittighedsløs og frastødende
valgkamp. 86
I 1. zone stemte den 10. februar 1920 75,1% dansk og 24,9% tysk, men der
var tyske flertal i Aabenraa, Sønderborg, Tønder, Højer samt i tre landsogne.
87 Afstemningsresultatet i 2. zone den 14. marts 1920 viste en imponerende
dansk fremgang i forhold til tiden før 1914 – men den var langtfra
tilstrækkelig til noget sted at erobre flertallet. Danskerne opnåede ikke
flertallet i ét eneste sogn; hvor Danmark fik flest stemmer lå andelen,
bortset fra de to vestligste sogne på øen Føhr, på omkring 25%, men de
fleste steder faldt der langt under 10% danske stemmer. Den danske højborg
Flensborg mødte med 25% af de afgivne stemmer. Regnes de tilrejsende
fra, blev resultatet 28%. Stemmeprocenten var 92%, så begge nationale
lejre havde mobiliseret alle reserver. 88
Natten efter afstemningen den 14. marts 1920 betroede Ernst Christiansen
dagbogen sine tanker: “De første efterretninger kommer, dybt nedslående
fra landet. Angel, højderyggen, vestkysten, alt reves omkuld af strømmen
sydfra ... Hylene lyder udenfor, som om alle onde ånder var slupne løs ...
Bittert som dansk Flensborger at opleve dette ... En ydmygelse for vort
folk og en grænseløs sorg ...”. 89
Ernst Christiansen forsøgte endnu i de følgende måneder at redde i det
mindste Flensborg med hjem til Danmark, men uden held. 90 Da det sidste
håb brast med afvisningen af at internationalisere Flensborg, hensattes
Ernst Christiansen i fortvivlelse. Han befandt sig på daværende tidspunkt
i Paris, og Franz von Jessen, Nationaltidendes korrespondent i Frank rig,
oplevede, hvordan han “kastede sig på en divan, borede hovedet ned i
en pude og rystede som i feber; da han atter rejste sig, sagde han med
dirrende stemme: Vi må bort fra Flensborg, alle sammen, også Flensborg
Avis”. 91
2.4. rejse eller blive? – Flensborg Avis til nordslesvig?
Tanken om at flytte Flensborg Avis til Nordslesvig, i tilfælde af at Flensborg
ikke kom med hjem til Danmark, havde allerede rumsteret i november
1918. Men det var før man overhovedet for alvor havde engageret sig
i kampen for 2. zone – for slet ikke at tale om Dannevirke. Dette afspejler
sig tydeligt i betragtningerne om Flensborgs fremtid. Der var en verden
til forskel på november 1918 og marts 1920. Ernst Christiansen havde
den 4. november 1918, endnu før krigsafslutningen og endnu før han var
kommet hjem, skrevet til udgiveren, Marie Jessen:
“Man tør vel nu med overvejende sandsynlighed regne med en afstemning derhjemme.
Kommer vor by med i afstemningen overhovedet, tror jeg, den stemmer
ja, men vi må jo regne med den for os personligt smertelige mulighed, at pælene
sættes længere mod nord. Sker det, skal det ikke ødelægge os glæden over det
store, altid håbede og ønskede og ventede og dog tilsyneladende så uvirkelige og
umulige. Så gælder det om at lægge om og rejse nye grundvolde og rammer, og
62