hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

sende over, at Flensborg Avis og Der Schleswiger så kort efter Ernst Krachts
belæring af L.P. Christensen offentligt har kritiseret den slesvig-holstenske
mindretalspolitik og påny fremhævet forskellen på Slesvig-Holsten
og Berlin, oven i købet på tysk i Der Schleswiger, at han muligvis på eget
initiativ har henvendt sig til Goebbels og forlangt et forbud. Lohse var
ikke den, der brugte fleuretten, hvis han kunne hugge til med en økse.
Propagandaministeriet imødekom Lohses ønske om at forbyde Der
Schleswiger: Den 21. august 1937 indløb på redaktionen på Nørretorv et
brev fra Propagandaministeriet, dateret den 19. august 1937: Der Schleswiger
havde “gentagende rettet angreb mod stat, myndigheds- og partisteder,
hvorved der var opstået uro i befolkningen” – igen var det den velprøvede
lov om beskyttelse af folk og stat, der måtte holde for –, således
i det åbne brev, der angreb overborgmester Kracht, samt i artiklen Er det
tyske folk stort nok til at begribe andre folks ret?, der angreb das Reich. Rent
bortset fra, at det gik ud over et mindretalsblads rammer at beskæftige
sig med sådanne sager, så stod det i modstrid med mindretallets væsen at
henvende sig til mindretallet på herbergstatens sprog. Propagandaministeren
forbød derfor med øjeblikkelig virkning udsendelsen af Der Schleswiger
på tysk. I et brev til Ernst Christiansen personligt, dateret samme dag,
blev denne ordlyd gentaget – med en advarsel til ham personligt: “Jeg
har foreløbig afstået fra at gribe til yderligere forholdsregler, såsom Deres
slettelse fra der Berufsliste, idet jeg forventer, at De fremtidig vil afholde
Dem fra angreb på staten og dens indretninger”, sluttede brevet, der var
underskrevet af Alfred Ingemar Berndt. 32
Der var altså fra Propagandaministeriets side lagt op til en lukning af
Der Schleswiger og en advarsel til Ernst Christiansen – der hermed havde
fået to advarsler inden for godt et halvt år. Næste gang ville en advarsel
medføre skriveforbud, hvis man ellers kunne regne med Kronikas tidligere
redegørelse for, hvordan systemet fungerede. I øvrigt var der ikke lagt
op til videre forholdsregler imod mindretalsavisernes ledelse eller medarbejdere.
Det er bemærkelsesværdigt, at Flensborg Avis ikke også ramtes
af forbud – for både det åbne brev og “Er det tyske folk ...” havde også
stået i Flensborg Avis. Angrebet sigtede altså udelukkende på det organ,
der kunne nå tyske læsere.
Man tog på Flensborg Avis straks skridt til en henvendelse til ministeriet,
idet Ernst Christiansen telegrafisk bekræftede modtagelsen af forbudet
og i telegrammet bebudede et brev. Derefter telegraferede han til
Ritzaus bureau, således at hele den danske presse kunne bringe nyheden
den følgende dag. Og så tog han sammen med generalsekretær for Den
slesvigske Forening Frederik Petersen over grænsen til Danmark, hvor de
to telefonerede direkte til en hel stribe jyske aviser. 33 I Ritzau-meddelelsen
blev der kortfattet redegjort for sagen – og den tyskskrevne danske presses
historie blev, lettere tillempet til formålet, præsenteret for de danske
redaktioner på følgende måde:
“Et på tysk skrevet dansksindet dagblad begyndte i Flensborg at udkomme
i 1840, og med nogle afbrydelser er dette arbejde fortsat til nu,
idet den sproglige fortyskning ikke er faldet sammen med forskydninger-
586