hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tyskerne ud af Afrika, er et godt spørgsmål. Under alle omstændigheder
var der i de tyskbesatte lande i Vesteuropa i 1943 et udbredt håb om, at
en snarligt og heldigt gennemført vestallieret invasion ville bringe en
snarlig ende på krigen. Ved 75-års jubilæet i oktober 1944 blev der trykt
en række hilsener i avisen, blandt andet den 4. oktober 1944 af formanden
for Sønderjysk Forening for Maribo og Omegn: “Og vi håber ... at de nuværende
tingenes tilstand nord og syd for grænsen snart må være forbi. Når
så de mørke skyer, som i disse lange år har dækket vor nationale himmel,
er trukket bort, da er det vort håb, at nyt nationalt liv må spire frem og
vokse stærkt”.
I en leder i Flensborg Avis den 18. november 1944 – på et tidspunkt,
hvor russerne stod i østpreussen og de vestallierede ved Aachen – hed
det: “Jo længere vi når ind i den nye – den sjette – krigsvinter, vil kravene
til den enkelte som til helheden øges; det er der slet ingen tvivl om.
Men for hver dag der går, nærmer vi os også mere og mere en tid med
ny lysning forude, en tid, der varsler om fred og fredens gerning”. Det er
faktisk forbløffende, at den slags kunne stå i et i Tyskland udkommende
dagblad i 1944!
De første små forårstegn sidst i februar og først i marts 1945 hilstes med
glæde. Købmand Lorenz Filskov fra Møgeltønder skrev den 24. februar
1945, da stæren havde meldt sin ankomst: “Men også de andre små venner,
sangdrosler, bogfinker, havesangeren, stillidsen, lærken o.s.v. vil om
kort tid være på pletten, og så vil der lyde en frydesang over Danmarks
haver. Ja, den rare tid, den kommer, den, stæren – og vi – ventede så længe”.
Og i en leder den 2. marts 1945 citeredes af Wilh. Gregersens digt:
Vinterstorm i al din vælde
du regerer kun en tid
visne grene kan du fælde
rense luften med din strid
men ret aldrig kan du blæse
solen ned fra himlens tag
og din dødsdom vil den læse
når det bliver vår en dag
Der kunne bringes talrige andre eksempler på fredshåb og fremtidstro,
og som det ses, var tankerne allerede fra slutningen af 1944 henvendte
på Sydslesvigs skæbne efter krigen – en skæbne, som man nærede endnu
uudtalte håb om. Flensborg Avis begyndte fra 1944-45 at indstille sig
på nye, store opgaver efter krigsafslutningen. På et lukket møde i januar
1945 udtalte L.P. Christensen forventningen om ...
“... at der, når krigen har fundet sin afslutning, vil blive givet os naturlige, hæmningsfrie
kår for de store folkelige opgaver, der er givet os i arv efter vore fædre.
Vi mener at have et lige så velbegrundet som ufravigeligt krav på at kunne virke
frit og uhindret for danskheden og dens vækst i gammelt dansk land”. 318
Men endnu var krigen ikke slut, og det kunne endnu ende grueligt galt.
Meget skulle der ikke til: I anledning af Hitlers fødselsdag den 20. april
956