hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

6. Adolf Hitler får mAgten
6.1. Sydslesvig ved indgangen til 1933
Den nationale afspænding i grænselandet, der var påbegyndt sidst i
1920’erne, fortsatte på et overordnet plan med Kieler-Woche i 1929 og med
Østersøåret i 1931, der på initiativ af Nordische Gesellschaft i Lübeck skulle
knytte Tyskland og Skandinavien tættere til hinanden i venskab og forståelse.
Afspændingen fik dog et tilbageslag, da virkningerne af børs krakket
i 1929 i New York slog igennem i Europa i 1931-1932 og førte Weimar-republikken
ind på den dødsrute, der endte med dens sammenbrud. Tonen
skærpedes atter, og navnlig årene 1932-1933 medførte en stigende national
spænding i det dansk-tyske grænseland. Årsagen skal findes i dels landbrugskrisen
i Nordslesvig og det tyske mindretals udnyttelse af denne i
sin agitation forud for folketingsvalget i 1932, og dels i det voldsomme indrepolitiske
opgør i Tyskland ved landdagsvalget og de to rigsdagsvalg i
1932. Nord for grænsen agiterede tyske kredse for en flytning af toldgrænsen
til Kongeåen som en løsning på landbrugets afsætningsproblemer, og
syd for grænsen forsøgte dele af den tyske presse at slå grænsepolitisk
mønt på den stærke nationalsocialistiske propaganda om folkefællesskab
og national samling. De tyske folkefæller i det ved den forsmædelige Versailles-traktat
afståede Nordslesvig skulle ikke blive glemt.
Arbejdsløsheden og nøden var stor i Flensborg og i Sydslesvig i det hele
taget, og under valgkampene i 1932 kom det til voldelige sammenstød
mellem kommunister og nationalsocialister i gaderne. I Slesvig-Holsten
var tilslutningen til nationalsocialismen vokset eksplosivt fra 4% af stemmerne
ved rigsdagsvalget i 1928, over 27% i 1930 – og ved juli-valget i
1932 opnåede man 51% mod kun 37% i Tyskland som helhed. Slesvig-
Holsten var blevet en nationalsocialistisk højborg. I Sydslesvig var tilslutningen
endog stærkere end i Holsten; her opnåede nationalsocialisterne
ved julivalget 1932 isoleret set 61,9% af stemmerne. Det var den højeste
tilslutning noget steds i Tyskland. Partiet stod stærkest på landet og allerstærkest
i det tyndt befolkede midtland, geesten, hvor partiet i gennemsnit
opnåede ikke mindre end 78,7% af stemmerne. 1 Her havde allerede landbrugskrisen
i 1920’erne radikaliseret bønderne og gjort dem modtagelige
for ekstreme politiske løsninger. I byerne var kommunismen til gengæld
vokset stærkt, og i det danske mindretals kerneområde Flensborg, hvor
størsteparten af medlemmerne hørte til blandt småkårsfolk, havde den
vundet stærk tilslutning. I den nordlige bydel omkring Nørregade, Nystaden
og i arbejderforstaden Harreslevmark, hvor danskerne som regel
høstede mange stemmer, fandtes områder, der i folkemunde benævntes
Den røde Plads og Klein Moskau. 2
Både Flensborg Avis og Der Schleswiger så på denne politiske polarisering
i Tyskland og i Sydslesvig med den allerstørste bekymring. Ved udgangen
af året 1932 var situationen i Tyskland – og dermed i Sydslesvig
– endnu helt uafklaret. Dette prægede Flensborg Avis ved indgangen til
skæbneåret 1933.
183