hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

for Danmarks beståen, hvorimod syd for grænsen Flensborg Avis med sit
tysksprogede månedsskrift Der Schleswiger føler sig som stående i en udpræget
forpoststilling med hensyn til en opgave, som omfatter Danmarks
eneste udenrigspolitiske problem, for så vidt det angår en nationalitetskamp
[“ein Volkstumsringen”].
Med mottoet ‘front og bro’ kan alle grænsepolitiske tildragelser håndteres,
tildækkes og forklares. Dermed kan desuden meget undskyldes.
Enhver folkegruppe, hvor end i Europa den så måtte befinde sig, opfylder,
når alt kommer til alt, hvis den da vil føre en ærlig kamp, en sådan
dobbelt opgave, som kan udtrykkes i begrebet ‘front og bro’. Men når
Flensborg Avis, det danske mindre tals avis syd for grænsen, anvender begrebet
‘front og bro’, så er det førsteklasses hykleri [“Heuchelei erster Ordnung”].
Den, der har fulgt pressen og grænsekampen i årtier, altså længe før
Verdenskrigen [læs: altså Ernst Schrøder selv, forf.], ved, at de Flensborgdanske
eller Ejder-danske kredse fører en udpræget dobbeltbundet politik.
[Det må stå klart for enhver,] at det danske mindretal til syvende og
sidst drømmer om en stor europæisk konflikt som ‘målet’ eller som det
held, der falder ned i skødet. I en sådan konflikt vil man præcis som i
1920 begynde at fiske i rørte vande for at levere beviset på, at landet i
grunden er dansk, selvom det i løbet af det forløbne århundrede har fået
‘en tysk karakter’. Man vil i den forbindelse for eksempel henvise til skolerne
i Tønning og Slesvig ved sydgrænsen af ‘det omstridte land’”.
Derfor var ifølge Ernst Schrøder mindretallet også lykkeligt for blot et par
elever mere i skolerne, fordi dette viste, at danskheden i Sydslesvig ikke
kæmpede på en fortabt post, men derimod havde kraft til at udvide sig.
I virkeligheden var der dog efter Ernst Schrøders mening som regel slet
ikke tale om ægte danskhed, men om nationalt indifferent vraggods, der
drev rundt mellem danskheden og tyskheden. Men den danske presse
benyttede sig af enhver mulighed for at slå ethvert tab, selv af sådanne
folk, stort op, hvorved der opstod forstyrrelse i det dansk-tyske udenrigspolitiske
forhold. Det var altså i grunden Flensborg Avis, der ved sin sensationsprægede
omtale og opsætning af den slags ubetydeligheder, belastede
det dansk-tyske udenrigspolitiske forhold. Den logiske konsekvens
af dette måtte være at indskrænke avisens muligheder for at behandle den slags
klagesager offentligt – og dette var, som vi har set, lige netop det, der skete
i løbet af 1938.
Det tyske mindretal nord for grænsen kæmpede – ifølge Ernst Schrøder
– betydeligt mere anstændigt og mandigt. Det danske mindretal bestod
for en stor dels vedkommende af statsfjendtlige elementer, nationalt
indifferente og tidligere straffede. Det var derfor ikke så mærkeligt, at
man så med mistro på det fra tysk side. Ifølge Ernst Schrøder var det som
regel alene disse elementer, som i grunden slet ikke hørte med til det danske
mindretal, der var skyld i gnidningerne mellem mindretallet og de tyske
myndigheder.
Det gjaldt derfor om at gøre Berlin begribeligt, at fredsforstyrrerne i
740