hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Flensborg Avis havde benyttet denne vej for at opnå en afklaring og lette
reguleringen af enkelthederne på en formålstjenlig måde. Når der nu ved
avisens optagelse i Reichsverband der deutschen Zeitungsverleger udtrykkeligt
var blevet givet udtryk for forståelse for avisens nødvendige særstilling,
“som ved siden af værnet for vort eget folkeliv altid ivrigt har været
bestræbt på at rydde hindringer for udadlelige livsbetingelser på begge sider af
grænsen og for et udadleligt forhold mellem det tyske og de nordiske folk [fremhævet
af forf.], og når avisens politiske holdning i de forløbne tre år siden
den tyske revolution ved de toneangivende tyske myndigheder har fundet
anerkendelse, så er vi gået ud fra, at de tekniske betingelser for den
tyske indenrigspresse ville blive anvendt med et med hensyn til tingenes
tilstand nødvendigt hensyn over for vor grænseavis”.
Man bad derfor om at måtte anvende flerspaltede annoncer, når det
drejede sig om nordslesvigske annoncer, der henvendte sig til nordslesvigske
læsere.
Gesandten i Berlin, Herluf Zahle, hvem Kronika holdt orienteret om
sagens udvikling, var forresten noget forbløffet over sagens udvikling,
ikke mindst Reichsverbands råd om at blande Aussenpolitisches Amt uden
om sagen, som han fandt var holdt “i en truende tone”. 69
Kronika gjorde da også det stik modsatte: Han skrev den 4. februar
1936 til Karl Bömer og satte ham ind i sagen. 70 Her svarede man den 21.
februar 1936, at man nu havde talt med Reichsverband, og at der intet var
at indvende imod dispensationerne og at det anbefaledes at rette en ny
ansøgning til de vedkommende myndigheder, nemlig Werberat og Reichsverband
der deutschen Zeitungsverleger. 71 Denne udtrykkelige og skriftlige
anbefaling fra Aussenpolitisches Amt ville formentlig betyde, at sagen lettere
ville opnå et heldigt resultat. 72 Kronika mente, at det var “mærkværdigt,
at vi nu på ny skal i gang med ansøgninger” og havde helst været
dette foruden. ”Men vi vil have lov til at betragte denne del af spillet som
rene formaliteter”. Bömers indledende sætninger var i hvert fald “så klare,
at vi ikke kan og vil finde os i andet end at sagen bliver bragt endeligt
i orden”. 73
Allerede den 22. februar 1936 modtog Ernst Christiansen svar fra Werberat
der deutschen Wirtschaft på sin ansøgning af 3. februar 1936: Man gav
dispensation for bestemmelsen om, at der kun måtte trykkes énspaltede
annoncer i tekstdelen, men dog på den måde, at undtagelsen kun gjaldt
for danske annoncører og for annoncer affattet på dansk – og at disse ikke
offentliggjordes i den tyske del af avisen, Der Schleswiger. 74 En ansøgning
til Werberat om de øvrige to punkter, nemlig fritagelse for angivelse
af gennemsnitsoplag for anførelse af annoncepriser afgik den 25. februar
1936 efter nøje instruks fra Kronika og under anførsel af mange Bömercitater.
Også denne ansøgning var begrundet i, at Flensborg Avis ellers
ville have vanskeligt ved at hævde sig i konkurrencen på annoncemarkedet
nord for grænsen – med de konsekvenser, dette ville have for avisens
muligheder for at agere som formidler mellem Tyskland og Norden. 75
Også her må Karl Bömers skrivelse have åbnet døre, for også her opnåede
Flensborg Avis undtagelser. 76 Kronika sendte ham i hvert fald den
337