hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

slesvig-holstensk) bevidstgørelse.
Flensburger Norddeutsche Zeitung, der i april 1921 skiftede navn til Neue
Flensburger Zeitung, fik samme år følgeskab af Johannes Oldsens Der
Schleswiger i Nibøl. Der Schleswiger var oprindeligt en aflægger af Tondernsche
Zeitung, der lige som Flensburger Norddeutsche Zeitung i 1919 var
blevet købt af et dansk konsortium med henblik på afstemningskampen.
Den var blevet overdraget den farverige Cornelius Petersen, der forresten
ikke uden videre gav den fra sig igen. Johannes Oldsen, der lige som
Cornelius Petersen var af frisisk afstamning, blev født i Lindholm syd for
Nibøl i 1894. Han havde under og efter Første Verdenskrig gennemgået
en forvandling fra erklæret og begejstret tysk til danskvenlig, national
nordfriser. For Oldsens vedkommende var det hans oplevelser som tysk
soldat i Belgien samt den voldsomme tyske agitation under afstemningskampen,
der havde virket frastødende på ham og vækket hans bevidsthed
om ikke at være tysker. 112
Disse tysksprogede aviser fortsatte efter afstemningskampen deres arbejde
for at “vække” danskhed (h.h.v. “slesvigskhed” og “frisiskhed”) i
Mellemslesvig, og de opnåede blandt andet takket være en særdeles billig
pris under inflationskrisen en stor udbredelse. Flensburger Norddeutsche
Zeitungs oplag faldt ganske vist drastisk fra ca. 7.000 ved overtagelsen
til ca. 1.200 ved afstemningen fire måneder senere, fordi det hurtigt
gik op for de hidtidige holdere, at bladet var “et tvetunget danskerblad i
tysk forklædning”, hvis ansvarshavende redaktører var “ansatte agitatorer
for det dansk-chauvinistiske parti”, som det hed på en samtidig tysk
plakat. 113
De tyskskrevne danske blade havde behov for støtte med meget betydelige
midler fra private kredse i København og fra Grænseforeningen.
Bladenes mål, der ganske vist ikke kunne udtales offentligt, var fortsat
at bringe den slesvigske befolkning oplysning om Danmark og at vække
sydslesvigernes danskhed med henblik på en ny afgørelse. Pr. 1. juli 1921
blev bladene økonomisk rekonstrueret under aktieselskabet Der Schleswiger
G.m.b.H., der med udgangspunkt i Neue Flensburger Zeitung blev ledet
af Grænseforeningen, det københavnske konsortium og en gruppe danske
flensborgere. Det blev samtidig Jacob Kronika, der kom til at stå med
det redaktionelle ansvar. Der blev endvidere den 1. marts 1922 udvidet
med en aflægger i Slesvig by, Neue Schleswiger Zeitung, under redaktion
af den unge friser Martin Lorenzen. Martin Lorenzen blev født i 1897 i
Husum. Han følte sig endnu i 1918 preussisk, men den tyske revolution
gjorde ham til slesvig-holstener. Et ophold i Berlin, hvor han arbejdede
ved det katolske parti Centrums partiledelse, gav ham nationale anfægtelser,
og han vendte “hjem til det danske Slesvig” 114 – som danskvenlig
nordfriser. Altså en omvendelse helt lig Kronikas, Bogensees og Oldsens.
De tysksprogede danske aviser oplevede under inflationskrisen en
voldsom vækst i oplaget. Kvartalsabonnementsprisen var i april 1923,
takket være støtten i stærke danske kroner, kun en fjerdedel af de tyske
avisers, men blev dog hævet til det halve, da der fra flere sider i Danmark
lød stærk kritik af avisernes prispolitik. De tysksprogede danske
68