hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

dansk blad fra Flensborg få dem fra?”
Annonceindtægten var den afgørende faktor i ethvert dagblads økonomi,
men efter Schiøttz Christensens mening var Ernst Christiansens budget
for 1934 “mærket af den panikstemning, som vel enhver af os ville
være underlagt under lignende omstændigheder”. Der måtte kunne tjenes
mere på annoncer.
Men det allerstørste problem var og blev dog den kendsgerning, at avisen
havde alle sine indtægter i kroner og sine udgifter i rigsmark. Dette
øjeblikkelige misforhold i økonomien kunne høre op eller dog bedres –
“men hvornår?” spurgte Schiøttz Christensen. Tillægget Der Schleswiger
var “en nødvendig, men ikke billig” foranstaltning. Endelig var der skatten,
som avisen ingen indflydelse havde på, og som var højere i Tyskland
end i Danmark.
Schiøttz Christensen sluttede sin redegørelse med at opstille en række
konstruktive forslag til forbedringer af Flensborg Avis’ økonomi: Flensborg
Avis skulle gøres til et eftermiddagsblad (aftenavis); avisen skulle i højere
grad have karakter af et landsblad; abonnementsprisen nord for Kongeåen
måtte forhøjes og annonce-tariffen omlægges på linje med de kongerigske
blade; det tariflønnede tekniske arbejde skulle koncentreres og
tidskontrolleres; akcidensens økonomi skulle køres særskilt og hele bogholderiet
moderniseres.
Der ville fortsat være udgifter til korrespondenter, men “den linjebetaling,
hvormed bladet honorerer sine landkorrespondenter, 3 øre linjen,
er yderst beskeden”. Medarbejdernes samlede gage – man regnede ved
omlægningen med kun én medarbejder i Nordslesvig, formentlig i Tønder,
og Københavnsredaktøren var sat til 7.500,- kroner, “hvad der intet
kan indvendes imod”. Posten ”almindelige omkostninger” var sammenlignet
med omkostningskontoen på andre bladregnskaber “beskeden og
uangribelig”. Annonceindtægterne var dog budgetteret med et beløb, der
med Schiøttz Christensens ord var “fabelagtigt lille”, og det var “utænkeligt,
at det ikke skulle kunne bringes højere op”. Flensborg Avis udgik i
dagligt 8-10-sidet format. Heraf burde bladet som minimum have to sider
annoncer, hvilket burde give en årlig indtægt på 150.000 kroner brutto –
eller ikke mindre end 120.000 kroner mere end kalkuleret!
Men bladet “svigtes totalt af de store landsannoncører, skønt Flensborg
Avis nord for grænsen har et oplag på omtrent 6.000 eksemplarer”. Bladet
afvistes bestandigt med den motivering, at “det udkommer i Tyskland og
derfor må henvende sig til annoncebureau’erne i Berlin om annoncer!”
Under korrespondenter faldt på rigsmark-budgettet også udgifter til
Deutsches Nachrichtenbüro (DNB), hvis tjeneste avisen ikke kunne unddrage
sig. Korrespondenterne Johs. Oldsen og Jacob Kronika var billige
i drift, og redaktionens syv medlemmer fik tilsammen i månedsløn 2.331
rigsmark, “hvilket er yderst lidt”, medens de tre damer i ekspeditionen
tilsammen fik det “rørende lille” beløb af 465 rigsmark. Lønningerne
i trykkeriet var i overensstemmelse med tariffen, men avisens trykning
fordyredes af aftentillæg. Det ville måske desuden være muligt at spare
en mand i trykkeriet, mente Schiøttz Christensen, men begge disse bespa-
394