hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Flensborg Avis‘ selvforståelse kommer klart til udtryk i denne hvervebrochure
fra 1939.
1939. Fra tysk side blev der gjort et stort propagandanummer ud af sagen.
I en ledende artikel den 2. juni 1939 understregede Ernst Christiansen
igen, at han ville have foretrukket, at de nordiske lande havde svaret
enslydende. “Vi må nu nøjes med, at Finland har en ikke-angrebspagt
med sit naboland Rusland, Danmark med sit naboland Tyskland, og at
Norge og Sverige i deres svar på den tyske henstilling har understreget
den fællesnordiske linje”.
Men at Norden stod nærmest forsvarsløs, nu, da Europa befandt sig
på tærskelen til en ny, stor krig, gjorde Ernst Christiansen modløs. I en
leder den 21. juli 1939 gjorde han status over udviklingen: Til at begynde
med satte krigsspændingen “fart i den nordiske samlingsvilje, og mange
skønne ord blev talt af ledende statsmænd såvel som af menigmand. Men
da der blev tale om håndgribelig virkelighed, da der kom stormagtsforespørgsler
eller -henstillinger, så det straks noget anderledes ud”.
Der var nu “ingen som helst grund til lyssyn med hensyn til, hvad den
nordiske samlingsvilje i forsvars- og statspolitisk henseende har opnået”,
og det var godt, at dette blev afsløret, for det var bedst at se sandheden lige
i øjnene, således at “lyssynet med hensyn til sagens storhed og idealets
udødelighed på ny kan tage fat på at sprænge sig vej”. Muligvis skulle
der “en stor håndgribelig prøvelse til, også for alle de nordiske folk, inden
de kan finde vejen”.
At det var de eventuelle følger af en krig, Ernst Christiansen havde i
tankerne, er indlysende. Alting tydede på, at den kommende krig ville
komme til et helt uforberedt Norden.
788