hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

interesse bydende nødvendigt at holde bladet skadesløs for det tab, som det uden
egen skyld lider”. 8
Alligevel måtte Ernst Christiansen den 19. februar 1937 rykke ud med
regnskaber og oplysninger om annonce-, abonnementsindtægter samt
udgifter til redaktion, ekspedition, papir, holdertal syd og nord for grænsen
(fordelt på hvert sønderjysk amt) samt nord for Kongeåen. 9 Tallene
bekræfter Ernst Christiansens redegørelse fuldstændig, og heller ingen af
de nævnte planer blev da ført ud i livet. Oplaget var ca. 7.500 eksemplarer
10 , hvoraf 25-33% faldt syd for grænsen og 20-25% nord for Kongeåen,
resten, d.v.s. knap halvdelen, i de sønderjyske landsdele – altså Nordslesvig.
Heraf gik ca. 60% til Tønder amt. Ernst Christiansen pålagde Hans
Jefsen Christensen af konkurrencehensyn at anvende tallene med fortrolighed.
Avisen havde altid hidtil afvist at give holdertal for de enkelte
egne, “fordi de averterende vil have et så stort oplag nord for grænsen
som muligt og de nationalt interesserede omvendt et så stort oplag syd
for grænsen som muligt”. 11 Dette var meget præcist ét af avisens mange
dilemmaer sat på en kort formel!
Af beretningen til avisens generalforsamling den 20. marts 1937 fremgik
det, at bladet, skønt det forløbne år havde stillet store krav til det,
havde hævdet sig godt. Det samlede regnskab for 1936 viste et lille fremskridt
i forhold til 1935. Det blev understreget, at avisen under normale
valutaforhold ville have haft overskud, men på trods af hjælpen sluttede
året med et lille underskud. Ernst Christiansen sluttede sin beretning
med at udtale bladets tak “for de mange beviser på medhu, som det i sin
vanskelige kamp har modtaget, ikke mindst fra ungdommens side”, og
han udtalte det håb, at “dette sindelag i stigende grad vil give sig udslag
i gerning”. Efter direkte ønske fra Hans Jefsen Christensen rettede han ikke
en særlig tak til ham, men fremhævede dog, at det var ham, der havde
trukket det store læs i avisens sag. 12
Det gjorde Hans Jefsen Christensen fortsat: “Jeg gør det gerne og ville
føle det som et stort nederlag på nationens vegne, om det ikke skulle lykkes
at komme igennem disse vanskelige år”. 13 Men det gik desværre “meget
trægt” med Hans Jefsen Christensens private indsamling til avisen, og
J.P. Nielsen stillede sig fortsat “meget kontrær med hensyn til støtte gennem
udvalget. Det var dog den 2. april 1937 lykkedes at få ham med til at
det måtte ydes 40.000 kroner i det finansår, der netop var begyndt den 1.
april 1937. De andre udvalgsmedlemmer var på forhånd gået med, “J.F.
Petersen dog med et vist forbehold”. Det var altså muligt med det samme
at sende 10.000 kroner for det første kvartal. 14 Det var ganske vist 5.000
kroner mindre pr. kvartal end de foregående år, men – som Hans Jefsen
Christensen optimistisk mente – “kommer tid, kommer råd!” 15
I de følgende kvartaler april og juni ydede Hans Jefsen Christensen i
april 10.000 fra kulturbevillingen og 11.000 kroner fra anden side, men i
juni kun 9.400 kroner fra kulturbevillingen. 16 Det var en bekymrende nedgang,
og Hans Jefsen Christensen lod den 10. juli 1937 Ernst Christiansen
forstå, at der ikke var udsigt til penge igen før omkring den 1. oktober
573