hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

havde været foruden. i løbet af ganske kort tid afmeldte 6.000 abonnenter
bladet. 53 Det har utvivlsomt ærgret goebbels. Men stemningen hos Føreren
i berlin var altså i efteråret 1936 ugunstig for ikke-konform nyhedsformidling
– og dermed var tiden gunstig for slesvig-holstenernes muligheder
for at komme igennem med deres angreb på Flensborg Avis, hvis man
ellers kunne finde noget – ud over Alnor-affæren – at klage over.
Det var ikke vanskeligt, for Flensborg Avis forsøgte fortsat at holde tungen
lige i munden med så vidt mulig objektiv nyhedsdækning. Herved
adskilte den sig markant fra den øvrige tyske – ensrettede og fanatisknazistiske
– presse. Det gjaldt f.eks. i dækningen af den spanske borgerkrig.
tysk presse fortiede f.eks. fuldstændig deltagelsen af tyske krigsflyvere
i den spanske borgerkrig. 54 Her holdt Flensborg Avis sig ganske vist
også tilbage, men det var ikke tilstrækkeligt til at slippe for denunciationer.
Flensborg Avis bragte den 24. oktober 1936 et billede, efter det danske
Pressens Illustrations-Bureau, der forestillede spanske regeringstilhængere
på march. Schleswiger Nachrichten faldt over bladet med det samme: Under
en tospaltet overskrift beskyldte Schleswiger Nachrichten den 28. oktober
1936 Flensborg Avis for at “sympatisere” med “kommunisterne”,
de spanske “mordbrænder-bander” og “disciplinløse hobe”. Meningen
var tydelig nok: At forsøge at påvirke de tyske myndigheder til en påtale
overfor Flensborg Avis. Flensborg Avis svarede på angrebet den 29. oktober
1936.
Flensborg Avis var virkelig kommet i skudlinjen, og, som lauritz larsen
indberettede den 29. oktober 1936: “når samtidig tages i betragtning, at
Flensborg Avis ved forskellige lejligheder fra dansk side er blevet stemplet
som “nazistvenligt”, vil det forstås, hvor vanskelig bladets stilling er”. 55
Men det skulle blive værre endnu, da Flensborg Avis en måned senere
bragte et interview med kz-fangen og nobelpristageren Carl von ossiet zky.
Den tidligere redaktør for det pacifistiske tidsskrift Die Weltbühne, Carl
von ossietzky, som i Kronikas tid som redaktør af Der Schleswiger var
blevet flittigt citeret, havde i 1929 afsløret, at Reichswehr var i færd med
at genopruste – og havde dengang derfor fået en dom på 18 måneders
fængsel. Han fik en ny dom i 1931, denne gang for forræderi, igen for sin
kritik af de tyske væbnede styrker. Han blev imidlertid benådet og atter
frigivet – blot for at blive arresteret efter Hitlers magtovertagelse i 1933
og sat i koncentrationslejr som “statsfjende”. i 1936 fik han nobels Fredspris
for året 1935, men han fik ikke lov af regimet til at modtage den. 56
P.g.a. tuberkulose, som han havde pådraget sig i kz-lejren, befandt ossietzky
sig i november 1936 på et hospital i berlin, men stadig som KZ-
Häftling og under skarp bevogtning af gestapo. Den 25. november 1936
bekræftede den norske nobel-komité på trods af skarpe tyske trusler tildelingen
af prisen. reaktionen i berlin var meget voldsom; der blev talt
om en “kritisk tilspidsning” af det tysk-norske forhold, om en “bevidst
og fornærmende udæskning” fra den norske regering imod den tyske,
og goeb bels’ eget organ, Der Angriff, skrev om “internationale smokingpacifister”
som gjorde oslo til en “kulturel Moskva-filial”. 57 Flensborg Avis
537