hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

eksempel på ridderlighed og nordisk kultur, på sportsånd og ligeværdig
kappestrid. I det hele taget mente Ernst Christiansen med artiklen at have
fremmet forståelsen mellem folkene. Var den påklagede sætning blevet
strøget, ville den have mistet sin virkning på et dansk publikum, for så
havde den fremstået som ensidigt i tysk interesse; nu fremstod den, så forfatteren
gav udtryk for, at det var i det danske folks interesse at arbejde for
en større forståelse mellem folkene. Det var disse betragtninger, der havde
fået Ernst Christiansen til at beholde den pågældende sætning, skrev han;
og han henstillede Propagandaministeriet til i dette lys endnu engang at
overveje, om indvendingerne var berettigede. 52
Men lige meget hjalp det. Rammerne for tilladelig kritik blev stadigt
mere snævre.
13.3. Stabilisering – økonomi 1937-1939
Næppe var Der Schleswiger blevet forbudt i august 1937, før tanken om at
udnytte forbudet til en forøget indsats til at skaffe midler til avisen dukkede
op. Forbudet og det stigende pres på mindretallet øgede desuden
forståelsen i Danmark for de danske sydslesvigeres situation; det styrkede
viljen til at hjælpe og fik med tiden de hjemlige kritiske røster til at
forstumme. Men det skete ikke af sig selv.
Indtil sommeren 1937 havde alle Hans Jefsen Christensens forsøg på
at finde endnu uopdagede penge kilder været forgæves. Han havde uden
held forsøgt at mobilisere Christmas Møller og Holger Andersen, men
endnu den 26. august 1937 intet hørt. Og der kunne jo ikke godt sættes
en offentlig indsamling i gang i denne sag, mente han. 53 Det kunne let give
udenrigspolitisk bagslag.
I september 1937 tog Hans Jefsen Christensen selv fat i Christmas Møller
og Grænseforeningens formand, rektor H.P. Hansen, som han – med
sine egne ord – “tvang” til at forsøge ad privat vej at skaffe 25.000 kroner.
Christmas Møller foreslog ved den lejlighed at gå til finansministeren,
hvad Hans Jefsen Christensen afviste, “da der ikke findes nogen minister,
der har et beløb på sit budget til dette formål, hvortil der kun findes
penge i bevillingen til støtte for dansk sprog og kultur i udlandet og i de
såkaldte lotterimidler”. Hans Jefsen Christensen havde taget skolemesterminen
på og “spøgende, men dog i dyb alvor” bemærket, at de to “elever”
– Christmas Møller og H.P. Hansen – “ikke slap ud af stuen, før de
havde lovet mig at søge skaffet de manglende beløb ad privat vej. Enden
blev, at dette løfte blev givet”.
Endnu den 19. oktober 1937 havde han imidlertid intet hørt fra de to.
Dog havde Christmas Møller sendt en henvendelse til Arbejdsgiverforeningen,
der ifølge Hans Jefsen Christensen “svømmer i penge, medens Stauning
forbyder enhver arbejdskamp, så reserverne yderligere hober sig
op”.
Men situationen forud for kvartalsskiftet 1. oktober 1937 var alvorlig,
og bladet sad meget hårdt i det. Ernst Christiansen bad derfor den 27.
september 1937 indtrængende om at få kulturudvalgets beløb overvist.
723