hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

og Gudlængsel, genfødt i friske strømme fra kristendommen, fra frelserens
indsats”.
I Norden mente man, at “friheden er uundværlig til ny vækst. Fra tysk
side begynder man med ensretningen og tror inden for den ramme at
kunne skabe vækst for den enkeltes sind, fra dansk og nordisk side anser
man friheden for det grundlæggende”. Frenssens tro kunne blive et
“langt farligere våben i folke forførernes og hensynsløse magthaveres
hænder”, end den kristne tro nogen sinde havde været.
Norden stod ikke, hvor Frenssen mente, det stod. “Nordisk kristendom
har mange boliger. En del af dem giver sig overfladiske strømninger i
vold, men intet menneske er mand for at fastslå, at tidens store alvor ikke
skulle kunne fremtvinge et vårbrud netop igennem en redelig kristendoms
afsløring af hykleriet i verden”. At Ernst Christiansen med “overfladiske
strømninger” mente Oxford fremgik af de følgende sætninger:
“Oxford har i hvert fald fat i den rigtige ende, når den kræver forvandling,
kræver fornyelse indefra af det enkelte sind. Masse bevægelser glemmer
dog let for ydre løsener det indre krav. Det må enhver af os, hvad
enten vi er med til store møder eller holder på vort eget lønkammer, stille
til sig selv og blive ved med at genoptage efter ethvert nederlag. Vi kan
arbejde på vor egen byggesten til en redeligere verden”.
Oxford-bevægelsen var tydeligvis for meget for den blufærdige Ernst
Christiansen, der foretrak at holde sin kristne tro for sig selv.
10.4. den storpolitiske udvikling 1936
tysk udenrigspolitik 1936
Tysklands voksende udenrigspolitiske selvbevidsthed begyndte også
at bekymre Ernst Christiansen. Det var dog et emne, som det var svært
at udtale sig om offentligt. De stadige advarsler til dansk presse havde
ganske vist allerede fra 1933 været begrundet i faren ved at provokere
Tyskland, men fra 1935-1936 blev advarslerne mere konkrete. I nytårslederen
Det tordner i syd den 4. januar 1936 skrev Ernst Christiansen: “Med
hensyn til Danmarks nærmeste store nabo kan endnu ingen i enkeltheder
sige, hvilke krav et stærkt oprustet Tyskland vil stille i de spørgsmål, som
hidtil er blevet betegnet som ikke stående på dagsordenen, ‘ikke aktuelle’”
– herunder bl.a. kravet om kolonier. Ernst Christiansen tænkte nok så
meget på Nordslesvig, selvom han formulerede sig overordentligt forsigtigt:
“Mens stillingen er sådan i Europa, rummer den for de enkelte lande en påmindelse
om at vise varsomhed udadtil, en påmindelse, der får et endnu mere indtrængende
tonefald, når det drejer sig om et lille land. I det udenrigspolitiske forhold
skulle en vis endrægtig linje følge af sig selv for hele offentligheden med
pressen i spidsen. Allerede af økonomiske grunde, fordi grænse spærringerne hindrer
en ny blomstring for verdenshandelen og derved igen for de enkelte landes
erhvervsliv, må der lægges vægt på at forhindre, at ny spænding føjes til den,
460