hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

nu være mulighed for, at den så dybt indgribende aktion i Tyskland kan
være afsluttet med i går. Det må derfor håbes, at alle de kredse og personligheder
i udlandet, som er i stand til at gøre deres indflydelse gældende i god retning,
vil bidrage til, at en gentagelse – og en sådan ville, som nævnt, blive virkeliggjort
med forstærket kraft – ikke bliver påkrævet” [fremhævet af forf.].
Den udenlandske presse måtte altså se at indstille sin sensationelle
dækning af begivenhederne i Tyskland så hurtigt som muligt. Goebbels
havde nemlig truet med, at et næste slag mod jøderne ville “blive så voldsomt,
så de ramte for al fremtid vil være tvungne i knæ”. 71 Også Ernst
Christiansen håbede dog, at Adolf Hitler ville have en modererende indflydelse
på partiets mere rabiate anti-semitter.
Jødeboykotten blev ikke nogen succes, hvis dens mål var at vække
antisemitisme i den tyske befolkning. Både i Flensborg og mange andre
steder tiltvang kunder sig adgang til jødiske forretninger for demonstrativt
at handle. Men de fleste mennesker så til den anden side. De misbilligede
aktionen, men ville ikke blandes ind i noget. De håbede på, at hvis
de lod som ingenting, så ville forfølgelserne holde op af sig selv. Flensborg
Avis hørte i virkeligheden til i denne gruppe. Men det var tydeligt, at
man på avisen fandt boykotten unødvendig og ubehagelig.
I forhold til udlandets dækning af Tysklandsstoffet var aktionen nu ikke
ganske resultatløs, hvis man skulle tro Joseph Goebbels. Allerede den
31. marts 1933, dagen før boykotten løb af stablen, erklærede den nyudnævnte
propagandaminister på et kæmpe-møde i Berlin, at truslen mod
de tyske jøder havde gjort sin virkning i den udenlandske presse: Rædselshetzen
var nemlig begyndt at flove af. Man kunne dermed se, fortsatte
Goebbels med uafviselig nazistisk logik, at det altså var sandt, at jøderne
i Tyskland havde stået bag den udenlandske propaganda: Nu, da de blev
truet på brødet, så indstillede de hetzen!
Sandheden lå nu et godt stykke fra Goebbels’ udtalelser. Gidseltagningen
af de tyske jøder chokerede udlandet. Konfronteret med truslen om
konsekvenser for de tyske jøder blev mange dagblade forsigtigere i omtalen
af tyske forhold – og dertil kom, at mange af de mindre nabolandes
regeringer begyndte at lægge pres på deres dagblade af frygt for dette
nye Tyskland, som tilsyneladende var i stand til lidt af hvert.
6.10. “Und willst du nicht mein Bruder sein ...”. Flensborg Avis mellem
dansk og tysk udenrigs- og pressepolitik – forår 1933
Flensborg Avis havde op til 1933 udviklet sig til at være dansk dagspresses
duks, når det gjaldt en forsigtig udenrigspolitisk linje over for Tyskland.
Men Flensborg Avis havde samtidig tilegnet sig visse af duksens knap så
sympatiske egenskaber, nemlig den irriterende og selvretfærdige uvane
med at gentage overfor de andre i klassen – altså dansk dagspresse –,
hvad læreren – P. Munch – lige havde sagt. Der er næppe noget at sige
til, at det til tider virkede næsten utåleligt på de øvrige aviser. Men Udenrigsministeriet
har formentlig været ganske godt tilfreds. Det danske
udenrigsministeriums forsøg på styring af den danske presse var nemlig
217