hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

30. Kronika, 1969, s. 288. H.E. Sørensen, 1971, s. 7ff. Hejmdal 10.5. 1940. RA, Generalkonsulat
1964, 7Y15D. Dons-Møller til det danske gesandtskab i Berlin 9.5. 1940.
31. Hansen, 1942, s. 187. Thomsen og Søllinge, 1987-1991, III, s. 667f.
32. H.E. Sørensen, 1971, s. 9.
33. LAÅ, P106-22. Caroline Lausten til Ernst Christiansen 22.4. 1940.
34. DCB, P29-7. L.K. Lausten til Kronika 24.7. 1940.
35. Blandt pressefolkene må nævnes den 11.4. 1940 redaktør Knud Ree, Vestkysten;
og den 12.4. 1940 Robert Huhle og J.P. Nielsen, Sønderborg Socialdemokrat. Sidstnævnte
formentlig ved en fejltagelse forvekslet med redaktør Frede Nielsen. J.P. Nielsen
blev løsladt med mange undskyldninger, da det gik op for Gestapo, at man over
for sig havde “der Kindervater”, kendt over hele Tyskland som manden, der efter 1.
verdenskrig hjalp tusindvis af tyske og østrigske børn. L. Bindsløv Frederiksen, 1960,
s. 21ff.
36. DCB, E1-8. Viggo Lausten, dagbogsnotat. Aksel Michelsen om Viggo Laustens syn på
Dons’ besøg efter H.E. Sørensen, 1971, s. 38ff
37. H.E. Sørensen, 1971, s. 139ff
38. DCB, E1-8. Viggo Laustens optegnelser. Delvist gengivet hos Kronika, 1969, s. 291f.
Den kendsgerning, at intet i Laustens optegnelser tyder på, at anklagerne har noget
på sig, men tvært imod afviser dem, beviser naturligvis intet. Det ville i sagens natur
være særdeles uklogt at føre dagbog med belastende optegnelser.
39. Kartoteket, 1946. På s. 166 optræder G.S. Tscherning, f. 25.3. 1906, Jenslev Tværvej
24, Gentofte, som indmeldt i DNSAP den 31.10. 1940. Samme i Information 28.3.
1946. Den 29.3. 1946 indrykkede G.S. Tscherning i Information en erklæring, der skulle
forklare hans medlemskab. Heri skrev han bl.a.: “Jeg vil hævde, at Lausten ikke
begik selvmord, men blev myrdet af tyskerne, og jeg har en begrundet mistanke om,
at herværende tyskere står bagved. For at få det nærmere opklaret, meldte jeg mig
den 31. oktober 1940 ind i den kreds af DNSAP, hvor en mand med gode oplysninger
om Lausten-sagen færdedes. Efter 6 ugers undersøgelser var jeg dog klar over, at
det var mig umuligt at få de pågældende oplysninger – enten fordi vedkommende var
advaret eller fordi sporet var falsk, hvorfor jeg straks meldte mig ud igen.” Tscherning
havde efter krigen haft lejlighed til at se “de dokumenter, tyskerne har efterladt her i
landet denne sag vedrørende, og det har bekræftet min opfattelse af, at der foreligger
et gement mord. Jeg beklager derfor, at det opklaringsarbejde, jeg indledte i 1940,
nu løber ud i sandet, fordi jeg er blevet provokeret til at forklare, hvorfor mit navn står
i Bovrup-kartoteket. Det er kedeligt, at folk, der hele deres liv har ydet en indsats for
den nationale sag, skal stemples som unationale på denne måde; men det er endnu
mere kedeligt, at igangværende arbejde må standses af den grund.” Hvorvidt Tschernings
forklaring har noget på sig eller ej er ikke forfulgt nærmere. Information oplyste
i samme nummer, at G.S. Tschernings udmeldelsesdato ifølge DNSAP’s arkiver var
bogført til den 29.4. 1941 efter et brev fra Tscherning, hvori han skrev, at han af “særlige
grunde ikke kan motivere udmeldelsen. Hvilket er let forståeligt”. Information ville
nødigt drage Tschernings erklæring i tvivl, men fandt dog, at han burde have lejlighed
til at forelægge sagen til kollegial afgørelse, ikke mindst p.g.a. de divergerende
oplysninger vedrørende udmeldelsestidspunktet. I Bovrup-kartoteket i RA (Gr. 38.a.
Journalister) optræder Tscherning som indmeldt 31.10. 1940 med medlemsnummer
35973. I mappe T-U 41-56.999 rødt nr. 264 optræder han på udmeldelsesblanketten
som udmeldt uden datering. På blanketten henvises til et brev, fra hvilket der citeres:
“På grund af forhold, som jeg ikke her kan gøre rede for, ønsker jeg at blive slettet
som medlem af partiet.”
40. H.E. Sørensen, 1971, s.150ff
41. Kronika, 1969, s. 289ff.
42. H.E. Sørensen, 1971, s. 144f
43. RA, UMPB, H110-596, 110J.5615. UM-notat 2.5. 1940. Politiken 4.5. 1940. Se også
H.E. Sørensen, 1971 s. 97f.
44. Kronika, 1969, s. 264. Kronika antyder, at der kan have ligget en hensigt om at lægge
en fælde for Flensborg Avis bag denne forglemmelse, men der er der absolut intet, der
tyder på. Han skriver, “at nazisterne i Danmarks hovedstad havde glemt (!) Flensborg
Avis.” Men det var ikke nazisterne, hverken de danske eller de tyske, der udsendte
1028