hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

om hans gunst, og det sikrede som regel ham selv det sidste ord. Selvom
det med tiden lykkedes Goebbels at samle store dele af den offentlige informationsstrøm
under sit ministerium, var også mediepolitikken genstand
for stærk rivalisering mellem partiets og statens instanser.
De første og vigtigste skridt i ensretningsprocessen blev taget i 1933-
1934. Ensretningen af pressen indledtes som allerede tidligere anført med
rigspræsidentens Verordnung zum Schutze des deutschen Volkes af 4. februar
1933, der førte til en række forbud og arrestationer. I forlængelse af rigsdagsbranden
kom Verordnung zum Schutz von Volk und Staat af 28. februar
1933. Forordningen ophævede presse- og forsamlings friheden og medførte
i løbet af få måneder lukning eller nationalsocialistisk overtagelse af
alle oppositionsaviser.
Propagandaministeriet blev som nævnt oprettet den 13. marts 1933.
Det var meningen, at Propagandaministeriet skulle samle alle de pressefunktioner
under sig, der hidtil havde hørt under Auswärtiges Amt, de forskellige
rigsministerier og preussiske ministerier. Propagandaministeriet
fik ikke kun ansvaret for pressen, men omfattede også radio, film, tea ter
o.s.v. 3
Der var i alt syv afdelinger. Pressen hørte under afdeling IV og kaldtes
også Rigs regeringens presseafdeling (Presseabteilung der Reichsregierung)
og var dannet på grundlag af Auswärtiges Amts tidligere presseafdeling.
Chef blev i marts 1933 Walther Funk. Den del af rigsregeringens presseafdeling,
der beskæftigede sig med indenrigspressen, blev overført til Propagandaministeriet,
hvorimod udenrigspresseafdelingen forblev i Auswärtiges
Amt. Funk forblev den øverste leder af begge afdelinger og havde således
en fod i begge ministerier, i Propagandaministeriet med titel af Staatssekretär
og i Auswärtiges Amt med titel af Pressechef der Reichsregierung.
Walther Funk afløste i 1938 rigsbankdirektør Hjalmar Schacht, og Funks
efterfølger blev Dr. Otto Dietrich.
Otto Dietrich havde siden 1931 været Reichspressechef der NSDAP – altså
partiets pressechef, og han havde som sådan bl.a. haft ansvaret for Hitlers
valgkampe. 4 I 1933 fik han som ny formand for journalisternes faglige
organisation, Reichsverband der deutschen Presse (RDP), til opgave at koordinere
den tyske presse. I 1938 blev Dietrich så Reichspressechef der Reichsregierung
og Staatssekretär i Propagandaministeriet efter Funk med den
særlige opgave at præsentere den nationalsocialistiske Weltan schauung for
offentligheden. I Dietrichs person var fra 1938 samlet en meget stor del af
magten over pressen. Samme år blev Joachim von Ribbentrop dog udenrigsminister,
hvilket medførte nye kompetencestridigheder mellem de to
ministerier vedrørende den udenlandske presse.
Propagandaministeriets presseafdeling blev fra 1933 ledet af Dr. Kurt
Jahncke, en karriereembedsmand. I april 1936 overtog den unge Alfred-
Ingemar Berndt presseafdelingen. To år senere blev afdelingen splittet i
en indlands- og en udlandsafdeling. Alfred-Ingemar Berndt vedblev at
lede indlandsafdelingen indtil december 1938, da han afløstes af Hans
Frit sche, der i 1942 igen blev erstattet af Erich Fischer. Udlandsafdelingen
blev fra 1938 til 1942 ledet af Dr. Karl Bömer. Reelt afløstes Bömer nu al-
314