hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ække af mine landsmænd, hvoraf flere er afgået ved døden og afskåret fra at
forsvare sig. Imidlertid står der om mig personlig (side 28-29): ‘Hans hele politik
var en eneste spekulation i den tyske forsvars- og æreløshed, i at Tyskland varigt
skulle holdes nede af Frankrig, i virkningen af flæskepropaganda, børneforsendelse
og bestikkelser. – Han har grebet ind i ethvert tysk sår for at ødelægge tysk
liv og ikke skyet noget middel til påvirkning for at forføre tyske mennesker til
forræderi mod folk og rige’.
De har i Deres tale af 29. maj [1937] udtalt en beklagelse af, at man fra dansk
side ikke sagligt er gået ind på det af Dem udgivne skrift. Husker De ikke, at jeg
allerede lige efter skriftets fremkomst for over fem måneder siden på den samme
indvending til Dem personlig erklærede, at på et sagligt angreb kan der svares
sagligt, men når jeg æreskændes, så kender jeg kun en simpel tilbagevisning. Nu
kalder De uden begrænsning skriftets indhold ‘den historiske sandhed’. Jeg går
ud fra, at De, hr. overborgmester, selv vil frabede Dem at forhandle med nogen,
som sætter plet på Deres personlige ære, og at De ubetinget kræver den respekteret.
Mener De ikke, at Deres nationale modstanders ære har krav på samme respekt?
Har De overvejet, at en sådan ærekrænkelse imod en mand, der har været
den sydligste danske befolknings talsmand ved tidehvervet i 1920, rammer hele
denne befolkning? Er det Dem klart, at når De som overhoved for grænsebyen
stempler disse påstande, som efter vor faste overbevisning sprogets skarpeste ord
er for svage til at kendetegne, som ‘den historiske sandhed’, så må det skabe en
ny, for alle venner af et godt naboforhold meget ukærkommen spænding imellem
de to folk? Som eneste virkelige grund til udgivelsen af det omtalte skrift,
der i vore øjne aldeles ikke er den historiske sandhed, men et stridsskrift mod
grænsen, anfører De, hr. overborgmester, danske offentliggørelser om vort grænselands
fortid. Findes der i nogen af disse offentliggørelser om historiske forhold
ærekrænkende påstande om det tyske folk, der kan jævnføres med dem i Slesvig
og Versailles? Findes der i de danske offentliggørelser andet end fremhævelsen af
den simple sandhed, at grænselandet var dansk, en del af Danmarks rige, inden
der kom nogen tyskhed hertil ved indvandring og kulturpåvirkning?
De kan ikke sige andet, hr. overborgmester, end at den danske befolkning og
dens presse har taget imod Dem med fuld saglig respekt. Er det Deres mening, at
noget af de to folk er tjent med en skærpelse af modsætningerne ved denne grænse?
Eller betyder dette, at De afviser et arbejde for grænserevision og vedkender
Dem løsenet Front og Bro, at fremtidig konsekvenserne skal drages heraf?
Flensborg, den 8. juni 1937. E. Christiansen.
Artiklen blev samtidig trykt på tysk i Der Schleswiger.
Nu var terningerne kastet og indledningen gjort til det afgørende opgør
med de grænsetyske grænserevisionskrav.
Jacob Kronika gav i et brev den 25. juni 1937 Ernst Christiansen grund
til at nære håb om, at sagen kunne få en heldig udgang for mindretallet
og ende med et totalt nederlag for slesvig-holstenerne. Kronika havde
netop været til Nordische Gesellschafts stævne i Lübeck: “Alt i alt er den
tyske indstilling overfor Danmark for tiden så venskabelig og så opsat
på forståelse, fred og samvirke som næppe nogensinde før”, skrev han til
Ernst Christiansen. Det mærkedes alle vegne i Berlin, og det tyske udenrigsministeriums
skandinaviske referent havde i Lübeck bramfrit udtalt:
“Wenn die Meckerei an der Grenze in Schleswig nicht aufhört, schicken
576