hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

har fået for at klare et og andet i disse svære tider”. 89 C.P.O. Christiansen
sad som tidligere nævnt i Flensborg Avis’ tilsynsråd 1930-1934 og ydede
da avisen et meget nært medarbejderskab i form af arbejdet med Breve fra
Landsmænd. Det var i samme periode, hans “ny-nordiske” livssyn havde
afklaret sig for ham.
Inspirationen var gensidig, og C.P.O. Christiansen vedkendte sig den
helt klart: Det var Frederiksborg Højskoles vigtigste opgave at mobilisere
hele det danske og nordiske bagland bag sønderjydernes kamp imod
truslen fra syd. Skolen skulle med højskolemanden Vilhelm Nielsens ord
være “en dansk og nordisk kampskole”. 90 Også Ernst Christiansen plæderede
ved flere lejligheder for, at de danske folkehøjskoler alle burde “bære
sig ad som Frederiksborg”. De burde hele året rundt være “livskilder”
i den sønderjyske sag, være “steder, hvor man ikke kun gjorde sin pligt
over for den, men hvor man gik fremmest i slaget”. 91
C.P.O. Christiansens og Askov Højskoles første, famlende indstilling til
nationalsocialismen lignede på mange måder Flensborg Avis’. Den nazistiske
bevægelses gennembrud og magtovertagelse i Tyskland blev – med
historikeren Henrik S. Nissens ord – “i forskellige kredse i Danmark opfattet,
forstået eller misforstået i overensstemmelse med de politisk/kulturelle
standpunkter, der fandtes i forvejen. Uanset hvad nazismen ellers
stod for – og det meste forekom frastødende eller i det mindste mærkværdigt
– blev den betragtet som en national bevægelse, der blev båret frem
af en entusiastisk ungdom”. 92 Også grundtvigianerne var arvtagere efter
en national vækkelse, og de begreber, som grundtvigianerne formulerede
sig med, var i vid udstrækning overtaget fra den tyske nationale, romantiske
filosofi. Begreber som Volk og völkisch betød direkte oversat folk og
folkeligt, og det var let at overse, at de tyske begreber dækkede over forestillinger,
der var langt mere ekstreme, anti-rationelle og anti-moderne,
og som i slutningen af 1800-tallet under påvirkning af den konservative,
autoritære statsmagt og vulgære fortolkninger af Darwins udviklingslære
(“socialdarwinisme”) udviklede sig i racistisk og anti-semitisk retning. 93
Dette førte til forestillingen om germanerne som “herrefolk” med ret til
at dominere – og endda eliminere – formentlig mindre udviklede eller
“mindreværdige” folkeslag.
Heller ikke nationalsocialisternes idealisering af bondebefolkningen,
anti-intellektualismen eller Blut- und Boden-ideologien var ganske fremmed
for grundtvigiansk tankegang. 94 Omkring 1920 var det demokratiske
sindelagskriterium under påvirkning af navnlig H.P. Hanssen dog blevet
folkehøjskolens holdning – til stor fortrydelse for Ernst Christiansen. I
1920’erne var Højskolen i nogen grad domineret af en “humanistisk” fløj,
der havde bånd til Det Radikale Venstre. Mange – hvis ikke flertallet –
indenfor højskolebevægelsen havde endvidere identificeret sig med H.P.
Hanssens linje i grænsekampen og havde betragtet det slesvigske spørgsmål
som afgjort med afstemningen i 1920. Dette betød nu ikke, at der ikke
også i højskolekredse blev næret håb om, at den på sindelagskriteriet
byggende statsgrænse en dag ville blive flyttet sydpå i overensstemmelse
med folkegrænsen.
283