hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Læserne var altså tilsyneladende opsat på at støtte Flensborg Avis, var den
end nok så lille. Set i forhold til de rigsdanske aviser, der ganske vist også
måtte underkaste sig papirrationering, tog Flensborg Avis sig med tiden
ganske overordentlig beskeden ud. Men en holder, pastor N.P. Nielsen,
var mand for et trøstens ord: I sin nytårshilsen ved årsskiftet 1944-1945
skrev han: Flensborg Avis var “det blad, hvori der står mindst, men dog
står mest, fordi det bringer bud om det mest værdifulde i dansk folkeliv i
øjeblikket”. 242
En særlig gruppe af abonnenter var de indkaldte danske sydslesvigske,
sydslesvigske soldater.
15.11. Flensborg Avis’ soldaterabonnenter 1939-1945
Flensborg Avis blev sendt til de indkaldte sydslesvigere, som ofte kvitterede
med feltpostbreve til avisen. Distributionen af avisen til de indkaldte
var imidlertid ikke altid problemløs. Under hele krigen opstod der
lejlighedsvis problemer med forsendelsen af Flensborg Avis til mindretallets
indkaldte. Nogle gange var problemerne opstået lokalt og lod sig forholdsvis
let løse; andre gange stod der mere magtfulde institutioner bag.
I november 1939 meddelte to indkaldte, at deres Feldwebler havde forbudt
dem at modtage Flensborg Avis. Chefredaktør Ernst Christiansen bad
Kronika tage affære: “Det ville være meget trist, hvis et sådant forbud
skulle blive opretholdt. Endnu i disse dage skriver en af vore unge fra
vestfronten om sit kære blad, at han glæder sig hver dag, når det kommer.
Nede fra Schlesien skriver en anden ung dansk sydslesviger om bladet:
I ved ikke, hvilken glæde det er at være så langt fra hjemmet og alligevel kunne
følge med i, hvad der sker derhjemme. Modtagerne er uden tvivl alle meget
glade for at få bladet, og det kan jo kun tjene til at styrke deres evne til
at gøre deres pligt, så det også må være i tysk interesse at give dem den
mulighed”. For en sikkerheds skyld stoppede Flensborg Avis dog alle forsendelser
af bladet til soldaterne.
Kronika gav over for Ober-Kommando der Wehrmacht (OKW) udtryk for,
at det måtte dreje sig om en “lokaler Irrtum”, og fik den 2. december 1939
udvirket, at forsendelsen foreløbig kunne genoptages, i hvert fald til de
soldater, der ikke udtrykkeligt havde fået forbud mod at modtage avisen.
Skulle det gå helt galt, måtte man kunne få private sydslesvigere til
at sende avisen til de indkaldte i lukkede kuverter, mente Kronika.
Heller ikke Gestapo i Flensborg mente i første omgang, at der var noget
i vejen for, at de indkaldte sydslesvigere kunne modtage avisen, når blot
der ikke blev sendt anden dansk lekture, og Kronika forhandlede videre
med OKW, der indtog “en meget velvillig indstilling”. Foreløbig mente
Kronika, at man skulle fortsætte udsendelsen af aviser, for tilsyneladende
lod man – som i øvrigt også med hensyn til forbindelsen over grænsen –
tingene glide videre uden at en officiel afgørelse blev fastsat. 243
Således fungerede distributionen indtil midt i januar 1940, da Gestapo
i Flensborg meddelte, at OKW i forening med statspolitiets rigsledelse
921