hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ad hoc-løsninger – som jo også lettere lod sig afskaffe igen. Derfor var det
ofte nødvendigt hver gang at oprulle hele det arsenal af argumenter, der
erfaringsmæssigt gav resultater. Hvis man antager, at det var disse argumenter,
der medførte, at de bestemmende instanser rent faktisk gav dispensationerne,
så kan man ad denne bagvej formulere de overvejelser og
grunde, der bestemte den tyske politik over for Flensborg Avis. Det betalte
sig desuden ofte at gå en omvej over de højtplacerede kontakter, man nu
engang rådede over (og som gik ind på tankegangen), så de kunne gøre
deres indflydelse gældende. Det var derfor meget nyttigt, at Kronika
igennem en årrække havde skaffet sig en fast stok af støtter i Auswärtiges
Amt, Aussenpolitisches Amt og Propagandaministeriet.
Den 2. januar 1936 satte Kronika som nævnt Karl Bömer, der på dette
tidspunkt var leder af Alfred Rosenbergs Aussenpolitisches Amts presseafdeling,
på sagen. Det var en imponerende række af tungtvejende argumenter,
Kronika anførte, og de er gode at få forstand af:
Kronika påpegede, at præsidenten for rigspressekammeret, Max
Amann, tidligere skriftligt havde givet tilsagn om at lade Flensborg Avis
indtage en særstilling (se s. 341): “Alene dette tilsagn fra så fremtrædende
plads turde dog være fuldt tilstrækkeligt til at udvirke en dispensation
[“Sondergenehmigung”]”, mente Kronika. Eller med andre ord: Hvis det
var fører-princippet, der gjaldt i Tyskland, så måtte det vel også være den
øverste ansvarliges ord, der var lov, uanset om det var nedfældet på papir
eller ej.
Og Flensborg Avis indtog rent faktisk en særlig stilling blandt de tyske
aviser, understregede Kronika: Bladet var “stærkt udbredt uden for Tyskland
og nyder som informationsorgan en fremtrædende plads på førende
skandinaviske avisredaktioner. Flensborg Avis udkommer i en grænseby,
dens løsen lyder: ‘front og bro’. Den repræsenterer ikke blot sit eget danske
Volkstum, men går også kraftfuldt i brechen for den rette forståelse mellem
Tyskland og Danmark h.h.v. Norden. Atter og atter har Flensborg Avis åbent
og energisk bekæmpet sensationer, der var egnede til at skade det gode
forhold til Tyskland. Avisen offentliggør næsten dagligt positive fremstillinger
om det nationalsocialistiske Tyskland”.
Flensborg Avis var altså nyttig p.g.a. den positive propaganda, den gjorde
for nationalsocialismen og Tyskland i Skandinavien og p.g.a. den indsats
den gjorde for at bekæmpe negativ omtale af Tyskland sammesteds.
Det gjaldt, fortsatte Kronika, “for både Flensborg Avis’ fortsatte eksistens
som forretning og for opretholdelsen af dens indflydelse i Norden
om at pleje sine forretningsforbindelser”. I den forbindelse påpegede
Kronika endvidere, at bladet “år efter år afleverede ganske betydelige deviser
til den tyske rigsbank”.
I et land, der p.g.a. sin oprustning var i kronisk bekneb for udenlandsk
valuta var dette et argument, der formodedes at gøre indtryk.
Men hvis Flensborg Avis ikke kunne konkurrere på lige fod med sine
danske konkurrenter, så ville “andre aviser med en anden indstilling over
for Tyskland indtage den plads, som Flensborg Avis ville blive fortrængt
fra p.g.a. en ‘mekanisk ensretning’”. Eller sagt med andre ord: Det posi-
335