hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

for medlemmer af et eventuelt tilsynsråd (bestyrelse). Der skulle endvidere
gøres rede for og indhentes tilladelse til modtagelse af midler, som
blev stillet til rådighed til levering af bladet til andre. Aviser måtte i deres
indhold ikke mere være beregnet på en konfessionel, faglig eller interessemæssigt
afgrænset personkreds. Til undtagelser krævedes samtykke fra
Præsidenten for Reichspressekammer, Max Amann. 96 Det var “fører-princippet”,
der blev indført også i avisverdenen – og derved ville én person
stå med hele ansvaret, hvis noget gik galt.
Forbudet mod aktieselskaber ville træde i kraft den 1. april 1936 – og
det ville ramme Flensborg Avis meget hårdt, med mindre der kunne opnås
undtagelser. Den 10. august 1935 skrev præsidenten for Reichspressekammer,
Max Amann, til Reichsverband der deutschen Zeitungsverleger og
indskærpede, at ikke-nazistiske aviser, der var ejet af aktieselskaber, senest
den 1. april 1936 enten skulle være omdannet til selskaber, ejet af én
person – eller være overdraget til et sådant selskab eller en person. Men
denne person skulle leve op til alle de krav, som blev stillet til en avisudgiver
i den nationalsocialistiske stat, og derfor skulle han først godkendes
af præsidenten for Reichspressekammer. Det betød i praksis, at Max
Amann – og over ham præsidenten for Reichskulturkammer, Dr. Goebbels,
egenhændigt afgjorde, hvem der skulle have lov til at udgive en avis – og
hvem der ikke skulle.
Præsidenten opfordrede til at gå i gang øjeblikkeligt. Når der var udstedt
en tidsfrist på ét år, så skulle dette være tilstrækkeligt; selskaber, der
først gik i gang med forandringen kort tid inden fristens udløb, kunne
ikke forvente at få fristen forlænget, hed det. Amann bad derfor Reichsverband
om at meddele ham navnene på de selskaber, der ikke inden den
15. september 1935 havde henvendt sig til Reichsverband med henblik på
at indlede forandringen. 97
Det var altså alvorligt ment, og Reichsverband sendte den 13. august
1935 skrivelsen videre i kopi til – Der Schleswiger! Man har muligvis ment
at kunne undtage Flensborg Avis, men altså ikke dens tysksprogede bilag.
Flensborg Avis svarede den 21. august 1935 venligt, at der ikke længere
eksisterede et forlag Der Schleswiger og at der ikke havde gjort det siden
1930. Der Schleswiger var udelukkende et bilag, der udkom på Flensborg
Avis’ forlag. Man mindede endnu engang om den særstilling, der i 1934
skriftligt var tilstået mindretallets avis.
Det forstod Reichsverband ikke! Det fremgik da tydeligt, at Der Schleswiger
fortsat udkom, og at Flensborg Avis derfor udgav to aviser, omend de
ganske vist var klæbet sammen. Ernst Christiansen svarede den 20. september
1935, at han sandelig heller ikke havde påstået, at Der Schleswiger
ikke længere udkom, men kun at forlaget Der Schleswiger ikke eksisterede
mere. 98 Det lod til at opklare sagen.
For Flensborg Avis bestod problemet dog fortsat. I forbindelse med
diskussionen om de flerspaltede annoncer (se ovenfor) blev også aktieselskabssagen
lagt i hænderne på Kronikas gode kontakt, Karl Bömer
fra Aussenpolitisches Amt der NSDAP, og så kom der skred i tingene. A/S
Flensborg Avis var ikke “et kapitalistisk, men et nationalt foretagende”,
343