hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

oste han Kronika. “I grunden burde du jo have et gagetilskud fra anden
side, som ekstraordinær befuldmægtiget minister”. 162 Til Oldsen skrev
Ernst Christiansen den 5. september 1935, at sagen nu var at betragte som
ude af verden. Jahncke havde taget Kronikas oplysninger til efterretning,
havde udtrykt anerkendelse af avisens holdning i øvrigt, men forudsat,
at ordene herefter omhyggeligt blev vejet og at i hvert fald betegnelsen
“Gegner” ikke blev brugt. Dette var “efter omstændighederne den mest
tilfredsstillende løsning”, der kunne ventes. 163 Sagen førte til, at omtalen
af de nationale frisere rent faktisk blev dæmpet ned – så meget, at Johs.
Oldsen i september 1935 så sig foranlediget til at beklage sig til Ernst
Christiansen over, at Flensborg Avis ikke “siden NSDAP’s magtovertagelse”
havde nævnt den frisiske folkegruppe med et ord. Ernst Christiansen
svarede beroligende, at der ikke lå nogen tendens imod det frisiske arbejde
fra hans side bag, men at Flensborg Avis havde så meget andet at slås
med. “Når vi ikke har nævnt friserne oftere, så er forklaringen nærmest
den, at vi regner med, at De selv varetager de frisiske interesser”. 164
Advarslen til Der Schleswiger var dog mere end en enlig svale, og nye
tiltag tydede på, at det rent faktisk var hensigten at sætte mindretallet på
dagsordenen. I oktober 1935 modtog Kulturwehr, tidskrift for de fem nationale
mindretal i Tyskland, fra Propagandaministeriet den “første alvorlige
advarsel” om at erindre sig sine af presseloven pålagte forpligtelser til
at varetage tyske interesser. Kulturwehr havde skarpt angrebet forskellige
nationalsocialistiske overgreb mod sorbere i Sachsen og Schlesien. 165 Det
var et meget alvorligt skridt, hvis Propagandaministeriet nu havde tænkt
sig at pålægge tidsskifter for de nationale mindretal i Tyskland at varetage
ikke deres egne, men tyske interesser! Det vidnede om “den mangel
på forståelse, mindretalsanliggender møder i hvert fald hos Propagandaministeriet”,
fandt den danske gesandt i Berlin, Herluf Zahle. Kulturwehrs
redaktør, Jan Skala, skrev til Propagandaministeriet, idet han henviste
til nationalsocialisternes påståede respekt for mindretallenes nationale
ejendommeligheder og dermed hans egen pligt til i det givne tilfælde at
forsvare denne ejendommelighed. Han forlangte derfor advarslen taget
tilbage. 166 Det lykkedes dog ikke. Og Jan Skala selv blev uden nogen begrundelse
slettet fra faglisten i marts 1936. 167
Midt i oktober 1935 førte en delegation fra det danske mindretal med
Tage Jessen som talsmand i rigsindenrigsministeriet forhandlinger om
danske unges fritagelse fra Reichsarbeitsdienst (RAD). Den halvårige arbejdstjeneste,
der hidtil havde været frivillig, blev i juni 1935 ved lov gjort
obligatorisk for alle unge i Tyskland. Hensigten med arbejdstjenesten var
at opdrage ungdommen i nationalsocialistisk, tysk ånd – og forberede
dem på værnepligten. Det danske mindretal forsøgte at opnå fritagelse
med henvisning til, at det krænkede dets nationale rettigheder, men uden
held. Under mødet blev også den danske presse diskuteret. Det var nemlig
blevet forbudt at sende frieksemplarer af Flensborg Avis til de danske
unge, der aftjente arbejdstjeneste. Forbudet var egentlig ikke rettet imod
Flensborg Avis i sig selv; de unge måtte i det hele taget slet ikke modtage
hverken danske bøger eller blade. Oberregierungsrat Tietjen, med hvem
366