hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

at dette måtte sætte ondt blod hos konkurrenterne hjemme i grænselandet,
når Flensborg Avis således fik en fortrinsstilling fremfor de officielle
aviser i Slesvig-Holsten. Kronikas korrespondancer gav ofte anledning til
protester fra blandt andet Flensburger Nachrichten, der gang på gang måtte
se sig slået med hensyn til nyhedshastighed – og som ikke kunne levere
solohistorier at samme kaliber som Flensborg Avis. Det er indlysende, at
det i hovedsagen var artikler fra Kronikas pen, der gjorde Flensborg Avis
til potentielt interessant læsestof for flertalsbefolkningen i lokalområdet.
Derved var det også Kronikas artikler, som udgjorde den største indenrigspolitiske
fare, idet læserne herved unddrog sig det totalt ensrettede
verdensbillede og den statsstyrede nyhedsformidling, som landsdelens
øvrige aviser serverede. Flensborg Avis blev derved en kilde til alternativ
information, og altså en – på grund af det danske sprog ganske vist kun
lille – sprække i det nationalsocialistiske propaganda apparat.
I kulisserne blev der derfor arbejdet hektisk for at få manøvreret Kronika
bort fra Flensborg Avis. Kunne grænsetyskerne desuden på én eller
anden måde få bugt med Kronika, ville en vigtig stopklods for deres ønske
om en vilkårlig undertrykkelse af det danske mindretal og dets presse
– uden utidig indblanding fra Berlin – forsvinde. Flere forgæves attentatforsøg
på Kronikas stilling er allerede omtalt, men forsøgene tog til i
årene 1937-1938.
Det ville egentlig have været temmelig uproblematisk for regimet at
gøre Jacob Kronika til en færdig mand i tysk presse efter 1933 – hvis man
altså havde villet. Som der tidligere er gjort rede for, var Kronika flere
gange op igennem 1920’erne som redaktør af Der Schleswiger blevet beskyldt
for at arbejde for Sydslesvigs løsrivelse fra Tyskland – altså højforræderi.
Under den militære undtagelses tilstand i 1923 var de tysksprogede
aviser endog blevet forbudt med akkurat denne begrundelse, uden at
det dog havde ført til retssag og domfældelse. Kronika havde endvidere
i 1920’erne markeret sig meget skarpt som pacifist og fortaler for tysk afrustning;
han havde i sin avis flittigt citeret fra pacifistiske, venstreorienterede
og jødiske skribenters dagblade og tidsskrifter, og han havde, som
vi har set, navnlig i årene 1930-1931 skrevet endog særdeles kraftigt imod
den tyske nationalisme og nationalsocialismen. Det skulle være mere
end mærkeligt, om ikke Auswärtiges Amt havde en fyldig udklipsmappe
med Kronika-artikler fra Der Schleswiger, og det skulle være lige så underligt,
hvis ikke udklip af Kronikas tidligere skriverier har fundet vej til
Propaganda ministeriet og andre ministerier – om ikke fra andre, så fra
ildesindede personer i Slesvig-Holsten. Men det har altså tilsyneladende
ikke skadet ham. I hvert fald ikke så længe, regimet anså ham for at være
nyttig.
Medvirkende hertil var muligvis, at ministerialråd i Propagandaministeriet
Werner Stephan selv havde en – set med nationalsocialistiske øjne
– lyssky fortid i det tyske demokratiske parti, Deutsche Volks­Partei (DVP)
1922-1929. Stephan skal ifølge flere senere udtalelser have beholdt sine
“stille sympatier” over for de liberale. 14 Kronika havde desuden vundet
megen good­will med romanen Revolution, som han endnu flere år efter
707