hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

sandt”. I forordet havde han selv fastslået, “at tiden er inde til ad fredelig
vej at genvinde dyrt eje o.s.v.”. Han var selv én af dem, der først havde
holdt på “den strengt loyale linje”, og “det lyder næsten latterligt – og taler
for resten ikke til min ros, – at jeg, der mistænkes for Ejderdanske tendenser,
skønt næstformand for Dansk Skoleforening, aldrig har været for
eksempel i Ejderskolen i Tønning”. Også Skoleforeningen havde igennem
årene handlet strengt loyalt og kun beskæftiget sig med afstemningsområdet
og med de strengt kulturelle ting. “Men det er jo ganske overflødigt
at uddybe disse ting over for dig, kære J[acob]. Det afgørende er jo det,
du straks har peget på: At vort arbejde i dag ikke kan bedømmes ud fra
fortids-forhold. Ellers ville det jo blive galt med alt, hvad der nu skabes
under navn af det nye Europa”.
Forhandlingerne med Dansk Provins-Journalistforening havde han stillet
i bero, “men en mand nordfra ville unægtelig heller ikke have set godt
ud”, og “også i Danmark ville et nyt tvangsskifte gøre et alt andet end
heldigt indtryk”. Over for muligheden af at Kronika skulle ende som
chefredaktør, tilføjede L.P. Christensen: “I mig ville du, kære J[acob], finde
en glad og loyal medarbejder; men jeg tror ikke, gerningen under de
nuværende forhold ville tilfredsstille dig. Den er alt andet end misundelsesværdig”.
Da meddelelsen endelig kom om, at man ville anerkende L.P. Christensen
som ny chefredaktør, var glæden og lettelsen i Flensborg stor.
Man var indstillet på at gå stille med sagen, og L.P. Christensen lovede
at vise “stor forsigtighed. Ja, det skal jeg nok gøre; det er vel også sket i
den sidste tid”. Med hensyn til Ejderdanske synspunkter, “er det vel ikke
meningen, at vi skal fortie, hvad der sker omkring den af myndighederne
godkendte skole dernede, eller at vi for eksempel ikke må nævne en
skovbrand i Ejdersted, som det sker fra Holsten?” 102
Kronika svarede den 11. oktober 1940: “Ikke med den svageste antydning
har man kritiseret din redaktørvirksomhed. Jeg spurgte om konkrete
anker – der var ingen. Bliv bare ved med at behandle det lokale stof fra
Slesvig og Tønning som hidtil. Bliv i det hele taget ved som hidtil; større
loyalitet end den, der finder udtryk i Flensborg Avis, kan slet ikke tænkes”.
Kronika mente i øvrigt, at der var håb om, at der “intet mere bliver
at tumle med i den sag!” Men “en stor glæde ville det være, om en dag
Ernst Christiansen atter kunne få sin ret! Håbet herom bør ikke opgives”.
Men bladaffæren skulle nu “glide ned i glemsel”, for overborgmester
Kracht måtte “fritages for prestigetab!” 103
Også i det danske konsulat og i det danske udenrigsministerium, der var
nøje underrettede under hele forløbet, var lettelsen stor. En lettet Herluf
Zahle kunne den 3. oktober 1940 meddele udenrigsminister Erik Scavenius,
at Lektor Petersen havde været kaldt til Berlin, hvor alle de Kielske
indvendinger imod både Kronika og L.P. Christensen var blevet underkendt
som “fuldkommen uholdbare (...). Faren for bladets fortsatte beståen
er således endnu engang drevet over, takket være momentet Kronika
og den omstændighed, at autoriteterne i Berlin ikke deler de slesvig-
872