hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Der var i øvrigt til tider en næsten påfaldende stor mængde historiske
kronikker om Danevirke, kong Godfred og andre forhistoriske danske
konger og deres felttog ned i Holsten – kunne man ikke selv kæmpe imod
tyskerne, så kunne det da muligvis ske i tankerne! Og den 28. august 1944
– to måneder efter D-dag – mindedes i en ledende artikel endog om den
danske invasion i Normandiet i 800-årene.
I årsoversigten den 30. december 1942 hedder det:
“Verden lever nu på fjerde år under storkrigens voldsomme tryk. Og ingen tør
længere spå om, hvornår det omsider vil vige. Forudsigelser i den ene eller den
anden retning er gjort grundigt til skamme. Vi ved nu i hvert fald, at det vældige
opgør, vi har været inde i lige siden 1939, vil vare længe og kræve nye, store
ofre, inden vi tør håbe på den lysning, som alle higer efter. Det gælder fremdeles
om mest muligt at bevare rolige nerver og et klart omdømme og forme dagens
gerning efter de hårde krav, som den almindelige politiske stilling fører alle og
enhver ind under”.
Dette var essensen af Flensborg Avis’ indstilling til krigen.
Indre danske forhold 1940-1945
Politiske ledende artikler var få. Lederne holdt sig til neutrale emner:
Boganmeldelser af de talrige Danmarksværker og Danmarkshistorier, der
udkom i krigens år, om sproglige og historiske spørgsmål, om økonomiske,
landbrugsfaglige, handelsmæssige eller industrielle forhold, statistiske
oversigter eller fødselsdags- og jubilæumsomtaler samt nekrologer
over kendte danske – for så vidt det ikke som i tilfældet Kaj Munk simpelthen
var for farligt.
En overordentlig stor del af disse ledere var skrevet af “G.T”. eller
“T-g”. – i begge tilfælde dækker mærket over G.S. Tscherning, Flensborg
Avis’ københavnske medarbejder, der i kraft af sin tilknytning til Børsen
også måtte anses for kompetent i økonomiske spørgsmål. Hans lettere –
og hurtigere – adgang til danske aviser og tidsskrifter i forhold til Flensborgredaktionen
må ligeledes have spillet en rolle i denne forbindelse.
Med hensyn til de indre politiske danske forhold blev linjen fra Ernst
Christiansens ledere fra aprildagene 1940 i princippet fortsat. Der blev
udtrykt glæde over samarbejdet mellem partierne og samlingsregeringen:
Man var kommet over kævlet, og der blev indgået sunde kompromiser
til gavn for Danmark, der blev bestilt noget, og der blev ikke diskuteret så
meget som tidligere. 288
Den stærke idealisme, som prægede Ernst Christiansens ledere, blev
også fortsat – i et vist omfang: Hele folket skulle fyldes med længsel efter
og vilje til uselvisk at vie sig selv til højere mål. Skete dette først, ville der
være en lysende fremtid for Danmark, hvordan det end gik. Det, der efter
Flensborg Avis’ mening var brug for, var, at meningerne i en stor hjemsøgelsens
tid skulle “ile hinanden i møde i frivillig ensretning, i mandig
samling under ansvar for nationens fremtid”. 289 Den nationale vækkelse,
der gik over Danmark i sommeren 1940, blev da også fulgt med interesse
og tilslutning.
940