hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

kulør frit kan fremsætte sine tanker”, som en højskolelærer udtrykte det i
et brev til avisen. 41 Dette var i nøje overensstemmelse med Ernst Christiansens
egen vision for Flensborg Avis.
Disse kronikker begyndte at dukke op i avisen i april 1930, og kom fra
maj måned samme år regelmæssigt flere gange ugentligt. Det var C.P.O.
Christiansen, der i hvert fald i begyndelsen trak det tunge læs med kontakten
til skribenterne, og selvom antallet p.g.a. nedskæringer senere
måtte begrænses, så var Breve fra Landsmænd i 1930’erne en helt fast institution.
42 Forbindelsen til Askov og ikke mindst til C.P.O. Christiansen
kom i meget høj grad til at påvirke Ernst Christiansens videre udvikling
af “front og bro”-tankegangen – og dermed også Flensborg Avis’ forhold
til nationalsocialismen.
En anden type kronik-lignende artikler stod Jacob Kronika for. I sine
nyhedsartikler afstod han som regel fra at kommentere særligt kraftigt på
dagsaktuelle begivenheder. Men i klummer under mærket Jens, der ofte
blev bragt som en mellemting mellem en indsendt og en redaktionel artikel,
kunne han mere frit kommentere på stort og småt – ofte med udgangspunkt
i hans dagligdag i Berlin. Kronika holdt af at lade navne på
kendte og indflydelsesrige mennesker falde med passende mellemrum i
disse klummer – eller alternativt netop hentydningsvis omtale fortrolige
samtaler med anonyme, men meget kendte personligheder. Stilen minder
meget om den, han siden benyttede i sine erindringsbøger.
side fire til otte – med ls-spalten
Side fire rummede typisk mere stof og småartikler fra Nordslesvig samt
landbrugsstof i rubrikken Landbrugstidende med noteringen på smør, æg,
mælk etc., valutakurser m.m. Side fem var som nævnt under navnet Vestslesvigs
Tidende helliget Tønder og Vestegnen.
På side fem holdt endvidere LS-spalten til. Fænomenet Landbrugernes
Sammenslutning (LS) var en følge af landbrugskrisen, der ramte de sønderjyske
landbrug særligt hårdt og førte til en bølge af fallitter og tvangsauktioner.
I årene mellem 1931 og 1935 kom mellem hver ottende og hver
niende sønderjyske gård ufrivilligt under hammeren. LS, der var grundlagt
i november 1930 af Knud Bach i Randers, fik særlig stor tilslutning
i Sønderjylland, og det blev her i ganske særlig grad radikalt i sine udtryksformer.
I de fire sønderjyske amter opnåede LS allerede for 1931-
1932 et medlemstal på op imod 10.000, svarende til i gennemsnit 70% af
alle landbrugere, og selvom medlemstallet siden dalede noget, vedblev
LS at være en faktor, man måtte regne med i sønderjysk politik. 43
LS-spalten var et helt særligt fænomen i sønderjysk presse: En fast rubrik
med politisk stof, der blev redigeret udefra, og hvori der undertiden
blev gjort meninger gældende, der afveg fra bladets. Dette var – med
pressehistorikeren Svend Thorsens ord – “hverken før eller siden set i
dansk presse”. 44 LS-spalten var fælles for Flensborg Avis, Dybbøl Posten,
Dannevirke-Modersmaalet og Jydske Tidende, og dukkede op med ujævne
mellemrum, til tider flere gange ugentligt – og ikke sjældent direkte po-
132