hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Et spørgsmål for sig selv blev det så, ad hvilken vej man skulle sætte
sig i forbindelse med Ernst Christiansen, inden noget skridt blev foretaget.
“Men jeg tillader mig at tilføje, at hvad der måske lader sig gøre i
dag, vil det kunne være for sent at tænke på i morgen”. 73 Zahle supplerede
sit brev til Munch med endnu et brev dagen efter, da det foregående
var skrevet “i stor skynding, i følelse af sagens vigtighed og hast”, og
han derfor ikke havde fået alle momenter med. For det første ville Zahle
fremhæve, at “spørgsmålet om muligheden for at skaffe de til opretholdelsen
af Flensborg Avis nødvendige midler efter min mening ikke bør influere
på de overvejelser, for hvilke jeg har tilladt mig at påkalde Deres
opmærksomhed. Det spørgsmål, som i øjeblikket ligger for, bør, forekommer
det mig, afgøres alene under hensyn til vurderingen af de muligheder,
som procedure for æresretten og – sandsynlig – domfældelse, der
ville gøre en ende på redaktør Christiansens løbebane som journalist syd
for grænsen, frembyder. Allerede en under proceduren tilladt suspension
af Christiansen ville formentlig vække et presseuvejr til live, som det ikke
ville være let at besværge. At heller ikke mulige antipatier imod redaktør
Christiansens person i almindelighed eller mod hans i det foreliggende
tilfælde anvendte journalistiske form efter min mening bør spille nogen
rolle, fremgår af, hvad jeg har sagt. Det eneste i dette øjeblik afgørende
er, finder jeg, bedømmelsen af de grænsepolitiske uromomenter, sagen
indebærer, og vor interesse i deres afledning”.
Herluf Zahle turde altså ikke anbefale, at udenrigsministeriet greb direkte
ind. omvejen om gunnar gunnarsson var stadig Zahles bedste bud
på en formidler til at få sagen standset i opløbet, og Zahle talte godt for
sin mand, der både havde sin gang blandt slesvig-holstenske forfattere og
stod på venskabelig fod med den indflydelsesrige tyske digter og nationalsocialist
Hans Friedrich blunck. gunnarsson havde endda for en uges
tid siden i et brev til Zahle om stemningen i Slesvig-Holsten skrevet: “Mit
indtryk er, at holdningen langsomt trækker sig den rigtige vej, også hos
de mest yderligtgående” – “hvor meget der nu er om det”, tilføjede Zahle
for egen regning. 74 Alnor-sagen tydede i hvert fald på, at gunnarsson var
for optimistisk.
ideen med at mobilisere islændingen blev drøftet af udenrigsminister
P. Munch og hans ministerkolleger, men stemningen i udenrigsministeriet
var “skeptisk”, meddelte bent Falkenstjerne til Herluf Zahle i et brev
den 21. november 1936. gunnarsson skulle i hvert fald ikke have et officielt
mandat, men kunne måske bevæges til at foretage sig noget, hvis man
lod landstingsmand Hans Jefsen Christensen tage en privat snak med
ham. 75 i det danske udenrigsministerium ville man altså i første omgang
meget nødigt blande sig i sagen, og man ville i hvert fald slet ikke risikere
at komme til at fremstå som initiativtageren til en indblanding i indre
tyske forhold. Kontakten skulle nødvendigvis gå omvejen via en sønderjysk
landstingsmand for et ikke-regeringsparti (venstre) og en islandsk
forfatter.
Herluf Zahle præciserede senere, at han ikke havde tænkt sig gunnarsson
udstyret med et officielt mandat. tværtimod var et af de momen-
547